Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/438

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HøVAAG I—IERRED. 425 To-onderøen kommer maaske af mandsnavnet þa“önðr (þránðr) eller af et fjeldnavn eller et elvenavn, maaske af et skaldeord þ’)’öIlð)’, galt, benyttet som fjeldnavn. O1dfund i Høvaag herred: Stenalder . . . . . l Broncealder . . . . O Ældre jernalder . . l Yngre — . ..... O Tilsammen 2 Stenaldersfundet bestaar i en stenøkse med skafthul fra Ørene- l(m(l. Fra ældre jernalder haves en «vævskyttelformet» sten fra Flesi. Høvaag kirke er en korskirke af sten med 35O sidde- pladse, opført før 14l6. Høvaag kirke var oprindelig en langkirke af graasten. I)en solgtes, som saa mange andre kirker, ved auktion under Fredrik den 4de. Kirken blev forlænget omkring 1767. I 1830 blev den nordre langvægs midtparti nedrevet og en korsarm opført, ligeledes af graasten. Midt paa den søndre lang- væg har alteret og prækestolen plads, den sidste lige over alteret. Bag alteret er udgang til sakristiet, som er af tømmer. Heya(iga kirfɔýa var Høvaag hovedkirkes gamle navn. Sognet blev eget præstegjeld ved resolution af 25de februar 186O. Høvaag var indtil 186O anneks til Vestre Moland. Legater. Helene mester-edts legat. Til oprettelse af et legat med Ovenstaaende navn har Helene Aanonsdatter Kjøstvedt ved testament af 28de August 1882 skjænket 2000 kr., hvis renter skal uddeles til trængende i Høvaag præstegjeld. Paa legatet med statuter er meddelt stadfæstelse ved høieste resolution af 26de Oktober 1894. Bygdeveie. 1. Fra Vestre Moland grændse ved Dalerne gaar vei forbi gaardene Vallesv(er, Steindal, Holte, Høvaag skole og kirkegaard, kirken til Bliksund. Længden er ca. 13.9 km.; veien er bygget i de senere aar som pukvei. Maximumsstigning 1:10, brodde 4 og 5 alen. 2. Fra I—Iøvaag skolehus og kirkegaard vestover om gaarden Kvaase til grændsen mod Lister og Mandals amt ved Vesterhus gaard er gammel bakket grusvei; længden er ca. 9.5 km.