I—IØVAAG I—IERRED. 4 19 1s9o. 19oo. Svin . 31 198 Høns . . 791 3 O00 Ænder . . 2 — Gjæs . — 4 Bikuber ...... 39 l44 Kvæget er blandet med ayrshireracen og te1emarkskvæg. Husdyr sælges ikke. Heste kjøbes for bygdens forsyning. Endel kjød og flesk sælges. Melkeproduktionen er tiltaget lidt, og meget melk sælges. Der sælges lidet smør. Skogen er væksterlig, især trives eken godt. Der er noget furu, men lidet gran og birk. Der vokser i herredet furu, ek, gran, birk, ogsaa asp, Or og endel andre løvtræer. C Høvaag herred er i regelen skogbevokset, naar undtages landet ytterst ved kysten og enkelte høider. Flere steder er overmaade gode skoge, saaledes vest for Steindalsfjord og Isefjærfjord og mellem disse fjorde. Mellem Hellesvig og Kvevig vokser kristtorn. Skogen er mere end tilstrækkelig for behovet. Her afsættes skibstømmer af ek og furu, tømmer og bord samt ekebark og ved. Halvøen paa Kvaasefjords østside er nu næsten skogbar, men har engang været skogbevokset. Skogbestanden og dimensionerne er gaaet mærkbart tilbage. Herredets skogs leVerer endel større salgslast (sagtømmer og anden større rundlast) og noget smaatømmer (props, s1iberilast o. lign.). Salg af brændeved er af megen betydning. Herredet sælger noget bord og planker. Middelprisen i aaret 19O0 pr. meterfavu brændeved, frem- ført til forbrugsstedet inden bygden, var: 13 kr. for birk, 9 kr. for or, lO kr. for furu; gran sælges ikke her. Middelprisen i aaret 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 26 kr. pr. 24 fod. Den almindelige dimension var 61Z2 tomme top. Næsten al herredets skog tilhører indenbygdsboende. Der er noget snaumark skikket til skogkultur. Der foregaar lidet saaning eller plantning. De bedste skoggaarde i herredet er: Vesterhus, Kvaase, Ise- J—j(I3)’, Kjøstve-id, V estre V(lll(3—S’‘t’(BT’, Trøe, Steindal og østre Vallesv(er. Myrer. Heiernei Høvaag herred er i regelen myret, og myrerne benyttes som slaatteland.
