Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/430

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HØVAAG I—IERRED. M 417 ler— og mudderbund; havnen er lidet søgt, da indseilingen er vanskelig. — l Paa Øigholm;flø mellem Kalvø og Øigholm er ankerpla(ls for mindre fartøier paa 5.5—7.5 m. vand. Kun med nordlige og vestlige vinde kan man komme seil. Gamle Hellesunds indre havn ligger mellem Helleø, Steinsø, Sande og Grimsø. Det østre løb er meget urent og snævert og kun farbart for fartøier med indtil 4—4.4 m. dybtgaaende. Det vestre løb mellem Helleø og Grimsø er kun farbart med indtil 2.8 m. dybtgaaende fartøier. Havnen er liden, men tryg, med god holdebund og en dyb(le af 9—13 m. Fartøier, som kan benytte begge løb, kan komme seil med vinde fra sydsydvest gjennem vest og nord indtil øst. I Hellesund kan ankres: I Langholmsund, vestom Grimsø med 2.8—3.1 m. dybtgaaende fartøier paa 9 m. vand og blød bund. Risholms.flø mellem Lyngholmerne og Risholmen er den bedste ankerplads for større fartøier udenfor gamle Hellesund. Den er rummelig, godt beskyttet med 34—37 m. vand og lerbund. Mellem Lyngholm(Zrne kan ankres paa 9 m. vand med blød bund, der er trangt. Mellem Helleø og Lyngholmerne, paa den saakaldte Bank, kan store skibe a“nkre paa 34 m. vand og lerbund. Mellem I—[elleø og Grimsø i sundets søndre del i bugten ved Grimsø kan ankres paa 9—13 m. vand og sandbund. Indseilingen til Gamle Hellesunds ankerpladse sker fra øst, syd og vest, men er temmelig urene og fordrer lods eller kjendt- mand. Syd for Gamle Hellesund er ankerpladse mellem Ram“sïø og Nibe; her er en liden og kun maadelig havn for fartøier af i11(l- til 3.8 m. dybtgaaende. Havnen er trang, uren, og i storm er der stærkt drag. Man ankrer paa 5.5—-7.5 m. vand og sandbund. Ulvøsund, mellem ytre og indre Ulvø, er en god, liden havn for smaafartøier. Dybden i den østligste og grundeste del af sundet er 4.5 m. og i havnen 5.5—9 m. med blød bund. Det østre indløb er rent, det vestre trangt, urent og bugtet, det søndre taalelig rent. Ulvøsunds mærke er en mast med tønde og kors paa Ytre Ulvø. A Paa Ytre Ulvø har været et begravelsessted for iland(lrevne lig; det benyttes nu ikke mere. Jordsmonnet i herredet er muldjord, sandblandet ler og adskillig myrjord. De dyrkede strøg ligger mest ved kysten, fortrinsvis der, 27 — Nedenes amt II. W