Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/408

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VES‘I’RE MOLAND HERRED. 395 Lqfthus, af skyld l2.74 mark. Husdyrhold i l891 var: 2 heste, 9 kjør og 2 kalve. Udsæd i l89O var: I hl. hvede, 1.50 hl. rug, 1.25 hl. byg, 6 l1l. havre, 10 hl. poteter og 40 kg. græs- frø. l ar anvendtes til kjøkkenhavevækster. Til gaarden hører en hel del bortforpagtede tomter og fæste- pladse. Denne gaard eiedes af Christian L(Zfthus, hvis agitationsvirk- somhed før er omtalt (bind I, pag. 748—54). Bygningerne, hvori Lofthus boede, er nedrevet; derimod staar endnu det hus i Lillesand, hvor han blev greben. Tingsager, om-e, med møllebrug og vandfald, samt Storehei, tilsammen af skyld lO.42 mark. Hnsdyrhold i 189l var: 3 heste, l2 kjør, 12 ungfæ og 8 svin. Udsæd i 1890 var: l.5O l1l. byg, 8 hl. havre, 8 hl. poteter og 25 kg. græsfrø. l.44 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster. Tingsager ligger paa den flade skraaning ved bunden af ’l’ingsagerfjord og har i ældre tid været anseet som den for- nemste gaard omkring Lillesand. Her fandtes flade marker —til opdyrkning, skog og havnegang nær ved, god havn i fjorden, der før ikke var saa tilsandet som nu. Elven med sine fossefald var en betydelig herlighed ved gaarden. Ved disse fosser var der langt tilbage i tiden sagbrug; der nævnes 3 saadanne: Øvre Tingsager sag, Mellem Tingsager sag og Nedre Tingsager sag. Disse sagbrug havde kongelig bevilling. Tingsager tilhørte en lang tid familien RosenkrantZ, indtil den ved Sqfle RosenkrantZ’ giftermaal med Anders Eriksen Bilde til Dan1sboe kom over i denne slægts eie. Ingen af disse adelige eiere af gaarden har beboet den, men har leiet den bort. Anders Eriksen Bilde var den sidste adelige eier, idet han solgte og bortskjødede den til Anne Albre(“htsdatter paa 0ddernes. Gaarden skyldte fire hnder. Skjødet er dateret Damsboe den l9de januar aar l63O og undertegnet Anders Bilde, Sofie RosenkrantZ. Til gaarden hørte da vistnok baade Nedre Tingsager, Be“rgstø og Nygaard. Anne Albrechtsdatter døde 1655, og gaarden gik da over til hendes børn og blev i hendes slægt, til den blev solgt til Mads .?lIGgl(’Sfl(, der døde i l792. Mads Møglestu var først sjømand og erhvervede sig senere Tingsager. Sagbrugene i fosserne blev forbedrede og sat i livlig virksomhed; der blev en rørelse paa Tingsager som aldrig før eller siden. Danske og hollandske smaafartøier lastede trælast fra Tingsager. Smaafartøier blev bygget ved Tingsagerfjorden, og han drev en betydelig forretning som skibsreder. Med ihærdighed lod Mads Møglestu opdyrke Tingsager gaard. Det store vaaningshus, der nu er brændt og som ved sin længde og størrelse vakte opmærksomhed i lang afstand, lod