Hun-: HERBE1). 37 1 Eide herreds f jorde er: Buj)orden, der gaar ind til Eide kirke i en længde af 4.5 km. og danner med havet det saakaldte IØekstadnes. Dens inderste del kaldes Engekilen og er adskilt fra den egentlige Bufjord ved et smalt sund. Her blev i 188l kanaliSeret, før kunde det kun passeres med pramme. Den del, som ligger udenfor dette sund, mellem Kjekstadneset og fastlandet, kaldes i almindelighed Kirkekilen. Fra Bufjorden udgaar igjen Næ-holmkilen, som kun er farbar for mindre baade; fra denne gaar igjen Søilekilen forbi gaarden Østre Vaagsholt; den er kun farbar med pramme. I Bufjorden er ankerpladse ved Brathoved i nordøst for gaarden Helle; den er en godt beskyttet og tryg ankerplads paa 24.5 m. vand med lerbund og sandbund. Ved Espevig længere inde i fjorden er ogsaa en godt be- skyttet og tryg ankerplads med l9 m. vand og god holde- bund. I ÂVø)’h()lmkílBYl er ankerplads for smaafartøier. Kalvelljjorden gaar ind paa begge sider af Osø ogi en længde af ca. 6 km., dannende grændsen mellem Eide og Vestre Moland herreder. Den staar ved sundene Midts1md, VestresZmd og østre- sund i forbindelse med Sjødøfjord. Af disse er de 2 første de mest befærdede; Østresund (Haa- sund) er trangt og kun farbart for smaafartøier. Homborsund —fyr paa Store Grønningen ligger i Eide heri-ed. Homborsund mølle er et gulmalt mærke i form af en vind- mølle paa Homborøens nordøstre odde. Desuden er der mange indseilingsmærker for Homborsun(l. Havnene og fjordene er i regelen kun i strenge vintre belagte med is. De indre fjorde fryser ofte, saa de kan kjøres. Lodseri eller lodsing af skibe var helt til midten af forrige aarhundrede af stor betydning for Eide herred. Der var somme- tider 15 1odsskøiter hjemmehørende i Homborsunds lodsdistrikt, hver med en besætning af 3—4 mand, og havnen i Homborsund laa ofte fuldpakket af skibe, som gik ind for modvind. I Hom- borsund drev man i den tid lidt handel med de indkomne skibe og vel ogsaa nogen smugling. Eide herred var i hin tid en velstandsbygd, hvilket vistnok bevirkede, at herredets matrikulskyld var meget høi, saa den ved den nye matrikulering af fogderikommissionen blev nedsat til det halve. Jordsmonnet i herredet er dels god muldjord paa ler- jord, den giver god græsvækst.
