Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/351

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

338 NEm-:NES .1m1T. Kvæget er meget blandet, især med lyngdalsracen (fra Aa sognl og meget med telemarksracen. Salg af l1usdyr er af ringe betydning. Heste kjøbes for byg- dens forsyning. Der sælges lidet kjed og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget noget Salg af melk til byer og fabriker er af nogen betydning Der sælges lidet smør. „ Z Sko g. Skogen er væksterlig. Furuskogen og granskogen er stærkt hugget i de sidste 5 aar. Paa gaarden Søm er en gammel bøkeskog med store træer. Skogene bestaar hovedsagelig af furu. For 40—5O aar siden fandtes i herredets nordre og nord- vestre del adskillig tømmerskog; men under det stærkt d1—evne skibsbyggeri blev det meste af skogen nedhugget og benyttet til skibsmaterialier. S Skogens dimensioner har været i mærkbar tilbagegang. Herredets skoge leve1—er lidet større salgslast (sagtømmer og anden større rundlast) og lidet smaatømmer (props, sliberilast og lignende). Herredet kjeber endel skibsmaterialier. Middelprisen i aaret l90O pr. meterfavn brændeved, fremført til forbi-ugsStedet inden bygden, var: 14 kr. for birk, 12 kr. for furu og l1 kr. for gran. Kun ul1etydeligt af —herredets skog tilhører udenbygds- boende. Der er kun lidet snaumark skikket til —skogkultur. De bedste skoggaarde i herredet er .— Fri1:old, Bj6T’7l-(’t7’(lR, Brings1“(er, Kjære og Gjømle. M yrer. Til gaarden Bringsvær er en større mosemyr. Til gaardene F1—ivold og lier-ge er en større myr, som er op- dyrket Myr med brændtorv findes ved gaardene Lien, Klep og Br“ings1:(Pr, den sidste af noksaa stor udstrækning, men af mindre god beskaffenhed. Brugen af torv som brændsel er tiltaget i den senere tid. Fi skerie r. Der fiskes ved kysten laks, torsk, makrel, flyndre, hvitting, sei, kod, aal, hummer og krabbe. ’ Fiskeredskaber er ruser, bakker, not, teiner og haandsnere. Hjemmel-isket er ikke af stor betydning