ØIES’l“Al) HEBREo. 323 efter Pram, 66 og i Fjære sogn (Grimstad undtagen) 39 «skihs- tømrere». 16 personer drev ved udgangen af aaret 190O landhandel efter bevilling eller handelsbrev. De vigtigste handelssteder i herredet er Vrængen og Sfrømmen, begge strandsteder, hvor der er flere landhaudlere. Øiestad forbrugsforening paa Fosseli begyndte sin virksomhed i 1873. Medlemmernes antal var ved udgangen af 19O0 47. Der var ingen rettigheder til udskjænkning af øl ved ud- gangeu af aaret 1900. Der er ingen telegraf— eller rigstelefonstationer i herredet. derimod er der forbindelse med Z—1rendaLs telefonselskab. Bebygning. Øiestad herred er i det hele taget godt be- bygget, hvilket navnlig gjælder den østre del nærmest Arendal, samt Nidelvens dalføre. Ved Nidelvens nedre løb, ved Vr(engen, St“rønm2en, Haugerø(l og Helh), er betydelige strandsteder, der dels beboes af folk som har sin næring af Arendal, og dels af arbeider-e ved brugene i Nide1ven. Husansamlinger i Øiestad herred 3dje december 1900. Fo1kemængde. Antal beboede Tilstede— I:Uemm huse. vær-ende. hørende Biestø . . . . 29 144 156 Klaadeborg . . 25 1O 7 116 Vrængen . . . 24 118 13 7 Haugerød . . . — 2O 105 116 Helle . . . 26 121 I 19 Strømmen . . . 144 751 841 Tilsammen 268 1 346 1 leg Øiestad herreds matrikulskyld er 1269.62 mark Øiestad herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 41 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en gjen11emsnitsskyld af 27 mark. Ved udgangen af 189O var herredets gaardsnummere delt i 645 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved folketællingen i 1891 var samlet i 449 selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 2.62 mark. 75 brug af skyld 91.54 mark var skog eller vand eller lig- nende ubeboede skyldsatte brug.
