TROMø HEHnHn. 299 Fiskerier. Torsk er den almindeligste fisk; dernæst sei — graasei og lyr —, hyse, hvitting og lange. Smaasei kaldes her «kod». Endvidere bergneb, blaastaal, rødneb, havkat (stenbit), ulke, knur, stengsild. Om sommeren adskillig makrel, og desuden horngjel, som her kaldes «hønje». Af laks og sjøørret fanges ikke lidet; der er omtrent 15 laksefiskere i herredet Sildefisket var for 10 til l5 aar siden af adskillig betydning. Aal (havaal og ferskvandsaal), sandflyndre, rødspetter, pig- varrer og helleflyndre fiSkes om vinteren udenfor øen paa 60 til 7O favne vand. Sandsild (fjæsing) forekommer. Man tror at have seet hai udenfor øen. Der er rokker og haa. Der er ikke lidet hummer. Omtrent 30 mand i herredet fisker hummer. Videre er der sandkrabber og havkrabber (eremitkrabber, troldkrabberl. Blæksp1—ut er der ikke ofte; rognkjæks eller rognkjusle fiskes tidlig om vaaren. Ræker bruges mest til agn. Af hvaler er der iser (nise); enkeltvis hvidfisk og slethval. Nu og da sees sæl. Adskillige skjæl fangeS, hovedsagelig til agn. I ældre tider fangedes østen-s i .4luefɔ“ilm og S(mdumkilen. Af redskaber bruges makrelgarn, laksegarn, sildegarn, torske- garn, flyndregarn, seigarn, ruser, enkeltvis troldgarn, humn1erteiner og fiskefælder. Bakker eller liner bruges meget, desuden haandsnøre. Hjemmefisket er af betydning, der fiskes til husbrug, men adskillige har fiskeri til nær-ingsvei. Det samlede udbytte af alle fiskerier i Tromø her- red, hjemmefisket ikke medregnet: l89(i 16 430 kr. )) l897 . . . 20100 1898 . . 2405O ) 1899 . . 1870O W . l900 ..... . 23075 1901 ......... 239lO W Udbytte af makrelfisket i Tromø herred: 1896 ......... 625O kr. 1897 . . . 750O » l898 . . . l00O0 » 1899 . . . 9000 —ɔ 190O . . . . l2950 » l901 ......... 450O » Udbytte af laks— og sjøørretfisket i Tromø herred: 1896 . . . ..... 45OO kr. 1897 . . 4 9OO ))
