Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/293

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

28O NHn1—:NES Amt sydligere Sk“(f)“eld, 94 m., og sydligere end dette igjen ]—Iesfha;Z()“c-l(I, 13O m.; sydvestlig for dette sidste fjeld ligger ()rn()r(“(Ie(1as(1n, 106 m. Det gjennem østre Moland herred over Molandsvatn gaaende dalføre eri den nordre del temmelig trangt, men udvider sig omkring Molandsvatn til en bredde af ca. 2.5 km.; her er i dalen det temmelig betydelige Molandsvatn og derhos store vidder af dyrkbar mark. Senere bliver dalen trangere, men udvider sig atter. I dalens nedre del er det betydelige Longumvatn; der er stræk- ninger med dyrket mark, navnlig paa Vandets øst-Side. Landet paa dalens vestside er høiere end paa østsiden. Flere skar gaar over fra dalføret i østre Moland til Nidelx-ens dalføre; saaledes gaar et dalføre eller et skar nordvestlig ind fra østre Moland kirke. Toppe i denne nordvestlige del af østre Moland er: Skyld- kO‘]’S’h(?lÏ(t paa grændSen af Ho]t herred, l80 m., 1S’kratf()rei(lknuten 222 m., ligger paa grændsen mellem østre Moland, Helt og Fro- land og .Røí-S’(’Z(l)?(Z—S“Zi)l(lt((?ft, 188 m., paa grændsen af Froland her- red. østlig for denne ligger G7’(l)l(’h(’i(I, 148 m. Vestlig for østre Moland kirke ligger —lIqj)“el(], l28 m., og atter noget vestligere DOteheia.. Der ligger mest dyrket mark i denne strækuings sydvest- lige del. Andre maalte fjelde i østre Moland herred er: D M. O. h. M. O. h. Fjerbuheia . . 171 Ravnaasen . . 101 Hafsaasen . . . 1 18 Røierfjeld . . 131 Hataasen . . . . 138 Seringshøide11 . . 159 Hesthaugfjeldet . . . l31 Tveideheia . . l43 Holteknipen . . . 133 Tømmeraasen . . 114 Holtebækniben . . . l09 Uglebuknuden . . l28 Jettefjeld ...... 136 Varden . . . . 129 Lagmandsringen (paa grændsen af Holt) . . 186 østre Moland er et herred bygget af grundfjeldets lag. Et større sandfelt findes omkring østre Moland kirke. Elve. østre Moland herred har afløb gjennem Vegaarselven og Nidelven, hvilke før er beskrevne. Dernæst ha-r det afløb gjennem det nedenfor omtalte Molandsvatns vasdrag og nogle mindre elve. Molandsvatns vasdrag har et nedslagsdistrikt paa 51 km.’ Molandsvatn har afløb gjennem Fløistadeidet, en forsnævring, hvor der ved laveste vand er nogen strøm, som aftager med stigende vand, ud i det lille bassin Bramshølm; fra denne er afløb til den