Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/275

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

262 NEDENES AMT. Frolands l1andboforening begyndte sin virksomhed 1889. Dens formaal er landbonæringens fremme. Medlemmernes antal var ved u(lgangen af aaret l90O 60. Der var ingen rettighed til udskjænkning af øl ved udgan- gen af aaret l9O(). I Froland herred er p o s t a n s t alt e r n e 1lUaa1;atn og Froland. Der er ingen telegraf— eller rigstelefonstationer— i herredet, derimod er der forbindelse med Aren(7als telej“Onsel-s“kab. Be by gnin g. Froland herreds fleste gaarde ligger i ÄVid(’ZL’(’IlS dalføre, fornen1lig i den søndre del og paa elvens vestside; ellers ligger gaardene spredt i smaadalene og mellem heierne. Større gaarde er T ræ, hvor Frolands værk ligger; endvidere Fr()lan(], ZlUølhus, Espelan(l, I—[aukaa.s, .lI(Bsel og Reiersel, samtlige temmelig betydelige eiendomme og godt bebyggede. Det nu nedlagte Frolands “jerm-mi-k havde sine bygninger paa gaarden Træs grund. Værket havde Sine gruber dels i Froland og dels i Øiestad og Tromø herreder. Værkets indretninger, hvori- blandt ogsaa et stort mølle— og sagbrug, dreves af Hisaaen. Paa Frolands værk findes en større hovedbygning, antagelig fra slutningen af 18de aarhundrede. Her døde Niels Henrik Abel den 6te april 1829. Ruiner af det nedlagte jernværk sees endnu. Et større sagbrug og høvleri drives nu paa Frolands værk. Paa gaarden Froland var opført magasinhus i det l8de aar- hundrede til opbevaring af korn. .lIjolhusmoen var i det l8de aarhundrede og til 1807 benyttet som eksereerplads for omliggende distrikter. Bøil(—stad kobberv(Prks bygninger er nu nedrevne; de stod paa .lUølh11s gaards grund. Bøilestad værk havde to gruber, Bøilesfa(l grube og —S’kytmyr g)“ube. Værket nedlagdes i 1888. Sætre er der ikke i Froland herred. Husansamlinger i Frolands herred 3dje december 19OO var ZVW7’()Z(D7(Z“5’ arm-k med 38 beboede huse og hjemmehørende folke- mængde 215. Froland herreds matrikulskyld er l024.94 mark. Froland herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 67 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulsky1d havde en gjennemsnitssky1d af 15.3O mark. Ved udgangen af l89O var herredets gaardsnummere delt i 261 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved