HEREFOSS HERRED. 249 tilfrosne myrer og vande, naar snemængden ikke er for stor, hvad dog ofte er tilfælde ” Der er smaa multemyrer næsten ved hver gaard, men multer sælges ikke. I Herefoss drev 1 person ved udgangen af aaret 19O0 land- handel efter bevilling eller handelsbrev. Handelssted i herredet er Aamli. Herefoss landboforening begyndte i 1892. Dens formaal er landbonæringens fremme og udvikling. Medlemmernes antal ved udgangen af aaret 190O var A Der var ingen rettigheder til udskjænkning a-f øl ved ud- gangen af aaret l900. Der er ingen telegraf— eller rigstelefo11stationer i herredet, derimod forbindelse med ‘“ll’(’)J—(Z(lZ—S’ lel(:fonselskab, Gri-mWsfa(ls og om-egne telej“onsels-k(rb, ]ZíZZé’—S’(tIl(Z—S’ (6’Z(îföIl8BZ—S’k(lb og K)’í-8Zí(t]l.9(l)t(l.9 tele.fonselskab. I Herefoss herred er p o S t a n s t a l te r n e HG)i’GfO—S—S og Sø“1l)—e Her(;foss. Bebygning. De fleste gaarde i Herefoss herred ligger i Tovdalen, fornemlig ved HerefossfjOrdenS nordendo, derhos er der gaarde spredt omkring i smaadalene og paa heierne. Herredet er i det hele tyndt bebygget og gaardene smaa. Ved sydenden af Herefossfjorden standser nu veiene. Nord- over og vestover herfra ligger der et strøg, hvor der næsten ikke findes let farbare veie. Gaardene ligger spredte, og det er langt fra grande til grande. Man kan gaa vild fra en gaard til den nærmeSte; thi skog staar der næsten overalt, og stien er mangesteds ikke synlig og smyger sig op og ned over hei efter hei, forbi tjern efter tjern, medens kreaturveiene krydser i mange retninger. Vaaningshusene er nedenunder almindelig indrettede med 4 rum, samt kjøkken og forstue midt i huset Det bliver mere almindeligt, at der ved huset er en liden have, og at husene ma1es. Sætre er der ikke i Herefoss herred. Herefoss herreds matrikulskyld er 262.07 mark. Herredet har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 33 gaar(ls- nummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en gjennemsnitlig skyld af 8 mark. Ved udgangen af 189O var herredets gaardsnummere delt i 94 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
