AAMLI I—IERRED. 217 Salg af hornkvæg, faar og Svin er ti1taget lidet. Melkeproduktionen er tiltaget noget,— og melk sælges fra gaar- dene om Negaarden. g Lidt Smør sælges, men ingen ost. Sko g. Aamli er et skogherred, idet dalene, hvor de ikke er dyrkede, og fjeldsiderne, hvor de ikke er for bratte, er bevoksede med skog. Oppe paa plateauet er der som oftest skogbart, uagtet neppe noget punkt ligger over skoggræn(lsen. Enkelte træer findes saaledes i regelen oppe paa fjeldene. Kallingheias, Gangsetheias, Sigridvasheias, Solbergheias og Bæraasheias øvre del er i regelen skogbar, hvilket ogsaa er tilfælde med de nordenfor og vestenfor liggende fjelde. Lige- ledes er de steile lier af Trogfjeld, Gangsetheia og Treiteraasen skogløse. De almindelige træer er i de lavere strøg furu og tildels gran, i de høiere partier mest løvskog, fornemmelig birk. I Gjevedal, hvor skogen er yppigst —i de øvre dele er den mest udhugget —, findes ogsaa ek og alm, saaledes omkring Gje- vedal kirke; ogsaa i Nidelvens dalføre, paa gaarden Gjerusstads grund ved Nelaagvatn, er levninger af betydelige ekeskoge. Skogen er væksterlig; den overveiende del er furuskog. Furu og gran vokser om hinanden; somme steder er store aspelier, især op imod heierne. Af træer vokser i herredet mest furu og gran, desuden birk, asp, or, løn, rogn, selje, pil og ask, ikke lidet ek, ogsaa lind, barlind og alm. De bedste skoggaarde i herredet er Simoustad, Tveit, Risland, Tuiland, Epletveit, Øie, Katteraas, Gangshøi, Harstveit, Askeland, .]ørundland, Barn-se, ytre, Haakon(lal, T1;eit og SI(jæggedal. Gaarde som Oland, Hillestad, Baas og Sigridnes har store vidder og produktiv mark, men skogen er udhugget paa lavmaal. Skogens (limensioner er gaaet betydelig tilbage. Herredets skoge leverer meget større salgslast og endnu mere smaat-ømmer (props, sliberilast o. lign.). Ved Negaarden sælges brændeved. Middelprisen i 19O0 pr. meterfavn brændeved, fremført til forbrugsstedet inden bygden, var: l1 a 12 kr. for birk, S a 9 kr. for furu og 8 a 9 kr. for or. “ Middelprisen i l900 pr. tylvt bygningstømmer var 26 à 3O kr. Den almindelige dimension var 24 fod 6 tommer. Af herredets skog tilhører forholdsvis lidet udenbygdsboende. Der er i herredet noget snaumark skikket til skogkultur. Saaning og plantning, udgrøftning af skogmyr og indsamling af kongler til udvinding af træfrø foretages næsten ikke.
