Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/222

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

AAMLI HERRED. 209 saavel mod øst til Stoksvatn paa Nissedal grændse som mod vest til Nidelven. Sydligere, nord for Rauelven, ligger Glærelifjeld. Sydlig for Katteraaselv henimod Vegaarsheiens grændse ligger Lifjeld. Fjelde mellem Nidelvens dalføre paa strækningen mellem Aamli hovedbygd og Vegaarsvatn er fra vest mod øst Hanekam, Brandheia, Ramsefjeld, Lysevasfjeld og Donafjeld. Sydligere følger Kløvfjeld, Kirkeheia, 258 m. høi, og Natten, nordlig for Nelaag. Østlig for Nelaag ligger det trigonometriske punkt Hovde- fjeld, 525 m., dog falder toppen inden Vegaarsheien herred. I den sydlige del af denne strækning øst for Nidelven er der nogle høider maalt, nemlig nordenfor Nelaag Spjotsheia, 305 m., og Usheia, 342 m. Østlig for Nelaagfoss ligger Høgaasen, 297 m., og sydlig for denne Vardaasen, 289 m. Denne Strækning sydøstlig for Nelaag henimod Vegaarsheien og Holt herreder er skogdækket land, men meget myrlændt. Nidelvens dal er, hvor den kommer ind i Aamli fra Nissedal herred, trang med steile sider. Søndenfor Valefjelds sydlige del bliver den østre dalskraaning mindre steil. Efterat Gjevedal har udmundet i hoveddalen, bliver denne bredere; vestsiden er dog fremdeles steil. Bredest er dalen om- kring og nedenfor Aamli kirke. Her er en del vande langs Nidelven: Vallekilen, Kløvfjeld- kilen og Sandneskilen; nedenfor disse bliver dalen atter trangere, men udvider sig atter længer nede til Nelaag; saa er dalen igjen i det hele smalere, fortsætter med vekslende bredde paa grænd- sen mellem Aamli og Froland, indtil den gaar helt ind i Froland. I dalen er skogbevoksede moer med steile skraaninger mod elven, eller der er lave strækninger, de saakaldte feter, der i flomtiden staar under vand. Feter er der saaledes mellem Ris- land og Kløvfjeld, Rislandsfeten og Vallenes. Strækningen mellem Nidelvens dalføre, Gjevedal og Aamli herreds nordgrændse er en sammenhængende fjeldstrækning, der mod nord gaar over i Fyresdal og Nissedal herreder. Den er i det hele taget temmelig flad i høiderne. Der er tildels store heier med enkelte toppe op til trægrændsen og tildels over denne. Nordligst paa grændsen mod Fyresdal ligger Mjaavasnipa med det trigonometriske punkt Gjevedalsnuten, 879 m., videre Steinvas- nuten mellem Gjevden og Steinsvatn, sydligere følger Hestskarheia, Hanekamfjeld, og nordlig for gaarden Jørundland Dunsevalheia, trigonometrisk punkt, 809 m. Længer mod sydøst Omtomfjeld. 14 — Nedenes amt II.