202 NEnENES Am-. Der er adskillig butikhandel. De handlen(les antal er steget. Der var i 19OO 13 manu- fakturister mod 4 i 1895, men paa samme tid er den almindelige handel i aftagende. Landhandelen gaar mere og mere fra stedet. Forbindelsen med postskibene ca. l mil ud fjorden og med øerne, Som hidtil har været— den bedste kunde, besørges af smaa lokalbaade. “ Nedgangen og stagnationen i skibsrederivirksomheden har havt indflydelse paa de øvrige næringsveie. Trælasthandelen drives af 3 firmaer i Tvedestrand, men sag- brugene har udskibning i de tilstødende landdistrikter Holt og Dybvaag. “ Ved afstemningen i 1899 blev brændevinssamlaget her staaende, medens samlagene nedvoteredes i nabobyernei 1895. Derfor er omsætningen steget, uden at dette synes at have havt uheldige følger. 0msætningen i mindre dele og ved udskjænkning var i l895: l6 551 liter,i l89(i: 2O 361 liter,i l897: 21829lit“er, i l898: 22646 liter og i 18§l9: 25151 liter. Skibsfart. 1 slutningen af det l8de aarhundrede var Tvedestrand tiltaget som strandsted eller endepunkt for Strand- veien fra Holtdalen og Nes jernværk. Adskillige driftige skibsredere nedsatte sig i Tvedestrand. og stedet blev i slutningen af aarhundredet et bindeled mellem øboer og holtinger; skibsrederiet var derhos i opkomst. I slutningen af det 18de og begyndelsen af det l9de aar- hundrede skal skibsflaaden fra Oksefjorden med Tvedestrand have været lOO—]2O fartøier, for det meste brigger, endel galeaser og slupper. l)er nævnes blot 4 a 5 fuldriggede skibe fra 106 op til 120 kommercelæster, brigger fra 80—lO0 kommercelæster, som fór paa Middelhavet, og englandsfarerne fra 50—7O kommercelæster samt danmarksfarerne nedover til 5 kommercelæster. Efter l806, i krigens tid, til l814 byggedes ingen fartøier; skibsbygningen begyndte først i 3O—aarene, da der blev bygget i Tvedestrand 5 brigger og 3 skonnerter. Smaa slupper og jagter blev ikke mere bygget, da danmarksfarten aftog aar efter aar, og de gamle forliste eller blev oplagte som ubrugelige. Skibsfarten i de første aartier af det 19de aarhundrede om- fattede hovedsagelig kun danmarksfa-rten med mindre fartøier, slupper og jagter samt enkelte smaa skonnerter og drammeus- farten for de enkelte større fa1—tøier, omtrent udelukkende brigger. I 1842 tællede den iTvedestrand tolddistrikt hjemmehørende flaade 37 fartøier; heraf hørte 17 hjemme i Tvedestrand, drægtige ialt 864 kommercelæster. I 1845 var der i Tvedestrand hjemmehørende 23 skibe, der
