198 NEnENHS AMT. Byens fortid. Tvedestrand var oprindelig sti-andsted for gaardene Tveite og Berge. Bønderne fra Tveite havde sjøboder nede i LindViken længe før aaret 1700. Veien hertil gik gjennem Hasseldalen ned til ØsterkleV eller over Tjørkebakkerne ned Rỳams- dalskleVen østenom Øksenaasen. Omtrent aar 1700 har her antagelig staaet 8 huse. Des- uden— stod 2 huse paa ØsterkleV og 2 i Bakkeskaadet. I Tvedestrand var i l701 l kirkesanger„ 1 sjømand, 5 ar- beidere og 6 sønner. Faye næVner, at i“175O har 22 indVaanere af Tvedestrand givet 45 rdlr. l mark12 sk. til reparation af kirken. Efter dette maa man antage, at der var ca.:2O huse med 8O a l0O ind- byggere paa denne tid. Stedet fik først nogen betydning, da Nes Værk gjorde Tvede- strand til udskibningssted for sine produkter. Nes Værk laa oprindelig paa Baaseland, og udskibningen fore- gik fra Buene, hvortil der førte en primitiv Vei. Fra Baaseland flyttedes værket i 1738 til gaardene SleftPH og Nes og fik da navnet Nesværk. Ulri(“h S(“Imell, som da eiede værket, optog Solberggruben og byggede Nes hoVedbygning. Da værket flyttedes til Nes, oVerførtes udskibningen fra Buene til Tve(lestrand, og dette sted begyndte at komme op. Værket byggede boder i Tvedestrand og ansatte en forValter, og Værksfolk, arbeidsfolk, sjøfolk og enkelte handelsmænd begyndte at nedsætte sig i TVedestrand. Noget efter 176O lik stedet et skolehus, bygget af Nes Værks eier og forValter. 0mkring 1790 har Tvedestrand havt 200—25O indbyggere og 3O—40 huse. TVedestrands ældre handelsret grundede sig paa reskript af l3de oktober 1688, der tillod almuen i Nedenes fogderi at føre og forhandle trælast til Danmark og fremmede. For Østerrisørs tolddistrikt, til hvilket Tvedestrand hørte, hjemledes denne rettig- hed senere Ved reskript af 5te april 1793. Da rettigheden aaret 18l4 ansaaes for bortfaldt, blev den bekræftet ved lov af 17de august 1821; Tvedestrand lik ret til at udføre norske produkter til Danmark samt at indføre og forhandle danske produkter i Norge. Nes Værk udførte fra Tvedestrand jern og trælast Værket havde ret til at udføre trælast efter bevilling af l1te oktober 1765, hvorved det tillodes kancelliraad Schnell og efterfølgende eiere af Nes Værk og de derved liggende 3 Nes sage til uden- rigske steder at udskibe bord fra Nes sagbrug. Nes Værk sendte sin trælast dels til Frankrig-, dels til England og Irland og dels til Danmark. Danske fartøier hentede jern og bord.
