RlSØR BY. 1l 18de november 1735, at Risør egentlig blev kjøbstad, skjønt dens rettigheder som saadan var noget begrændset I jurisdiktion hørte byen under Arendal indtil 1779, da den fik egen byfoged. Efter reskript af 18de november 1735 skulde til Risør regnes strækningen fra T(mgen til Bm“ikodden og forbi kirken, saavidt som allerede bebygget er, eller inden forbemeldte eireumferen(—e bebygges kan. En nærmere bestemmelse af byens grændser fast- sattes imidlertid først ved udbytningSforretning af 26de septem- ber l798. “ Trods de tilstaaede friheder anføres endnu Risør i toldfor- ordningen af 26de november 1768, 5te kapitel, som et ladested, hvor man alene maatte losse, lade og fortolde kornvarer fra Danmark og trælast samt fremmede grove varer. Risør havde i 1705 3 a 4 trælasthandlere. Efter et mandtal i 1722 havde byen 4 tolden1bedsmænd, 2 kirkebetjente, 6 trælast— og krambodhandlende, 10 mindre hand- lende med smaalast og vintapperi, 11 haandværksn1ænd og 4l sjøfolk og daglønnere. Ved trælasthandel og Skibsrederi og skibsbygning var byen i“god opkomst i slutningen af det l8de aarhundrede. Strengereidskipperne havde fra «Arilds tid» gaaet op fjordene og afkjøbt bønderne deres trælast, afsatte denỳi Danmark og tog hjem korn, hvormed de likviderede. Denne trafik stred imidlertid mod Risør privilegier, og borger- skabet havde i 1789 anlagt sag. Sagen faldt i favør af borger- skabet, der saaledes i langt større maal end tidligere fik trælast- udskibningen paa sin haand. I tolddistriktet var i 1776 hjemmehørende 56 skibe paa 1605 læster, hvilket antal i 1783 var vokset til 70 skibe paa 3lO7 kommer-eelæster§ Stedets toldindtægter udgjorde i aaret 1792 l4302 rdl., i 1794 11l09 rdl. og i 1795 13688 rdl. Af de reisende, som har besøgt Risør for l0O aar siden, faar nævnes .lIa)“y Il’ollstone(“r(1;ft, som besøgte Norge i l795 og har meddelt sine iagttagelser i «Lettres en Sll“()(Y(?Il, Nora-((y and Denmark». Hun synes ikke at trives synderlig i Risør, om hvil- ken by hun skriver: «Da vi havde roet længe mellem øer, fik vi øie paa et par hundrede huse, som laa sammenklemte under et høit fjeld. Det var Østerrisør. Tal ikke om bastiller. At være født her vilde være som at sættes i fængsel af naturen, udestængt fra alt, som oplyser forstanden og aabner hjertet Som husene laa der. det ene puttet bag det andet, havde ikke mere end en fjerdedel af dem udsigt til Sjøen. Jeg følte mit bryst sammenkIemt, skjønt intet kunde være klarere end luften der. Jeg spurgte straks efter en vei, som førte op i høiden, og ensomheden der gjorde mig
