Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/132

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

G.11—:RSTA1) HEHm:1). 119 Naar man tidligere reiste fra Gjerstad til Søndeled paa elven, steg man ud paa tre steder, hvor man nærmer sig et af vand- faldene. Disse steder, hvor man drager baadene over, kaldes eider, nemlig Sand-s“eidef, Brokelan(lsei(let og Eikelandseidet. Baaden eller farkosten blev slæbt over land forbi vandfaldene. Km.2 Vand nordøst for Risfjel(l . . O.1 Bjørnvatn ....... . O.1 Soleimtjern ..... . O.1 Heilandsvatn ..... . 0.3 Vand vest for Eikelandsheia . . O.4 Vand ved Valle, Luvatn . . . O.1 Marsettjern .... . O.1 Vand vest for Mørka .“ . 0.2 Vand ved Hestha-gen . . O.1 Vand ved Grøte . . 0.2 Kalvevøtn ......... 0.2 Gjerstadvatn ......... l .2 Elven mellem Holtefjord og Gjersta(l— “ vatn .......... 0.8 Holtefjordvatn ........ O.;) Vegaarsvatn ......... 0.7 Del af Svartvatn og nordenfor liggende vand .......... 1.8 Barbulivatn . . . O.1 Skurvstødlevotn . . . O.6 Del af Mjaavatn . . O.1 49 smaavande ...... . 1.0 Samlet areal af ferskx-and . . 8.7 Elvene og vandene er ikke fiskerige, der findes dog noget ørret, abbor, aal, sik og røyr. Jo rdsmon net er oftest muldjord paa lerbund. Paa gaardene .lIelaas, Lands-værk, .—1asbø og Løife og Øvre Haugen, der ligger nordvest for Gjerstad kirke, er der ikke ler, men der er sand- holdig jord med en mængde sten. Den dyrkede mark ligger mest i hoveddalføret og tildels i sidedalene og lidt paa heierne. . Paa de fleste gaarde er der adskillig jord, som er taalelig godt skikket til dyrkning, men større sammenhængende dyrkbare strækninger er der ikke.