Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/287

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


27ti LISTER OG MANDALS AMT. indveiedes 118 8O0 kg. melk, hvoraf er produceret 495O kg. smør. Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp. Sko g. I dalen og dallierne er skogen væksterlig, men paa heierne mindre god. Det er særlig furuskog og noget gran— og birkeskog. Her er ogsaa noget ekeskog. I Laudal er skogene for det meste stærkt hugne; nogle gaarde har mere skog, end der tiltrænges til egen forsyning; hele Vest- heien eller den vestlige halvdel af sognet savner skog til bygge- materiale, og heller ikke til brændsel er der her altid nok, saa torv jevnlig benyttes. Den fra Øislebø langs Mandalsvasdragets østside liggende skogstrækning er heri-edets bedste skog, men ved stærk hugst er den udtyndet. De til dalbunden nærmest grændsende lier hinsides vasdraget er dækkede med skog af furu, og der er nogle væksterlige birke- holt, hvoraf ti1virkes en mængde tøndestav. Furuskog findes paa denne side af vasdraget i den nedre del af det fra Laudal kirke i vestlig retning svingende dalfere, men den er stærkt hugget. Mandalsdalen fortsæt-tes fra Laudal kirke nordlig og deles ved en midt i dalen liggende fjeldryg i to dalstrøg, i det ene ligger vasdraget og i det andet veien, der fører til Bjelland. Den ned mod dalen liggende aas er paa den fra vasdraget vendende side bevokset med nogen furuskog, der fortsætter efter den oven- for liggende heistrækning, ved hvilken Laudal og Bjelland er skilte. En del af landet nordenfor den nævnte høideryg tilhører Laudal. Om de fornemste «Eghe Skoffue» i Laudal skriver Falk Rosenkrants og Sl(—tie Villum-sen i 1631: Laudals sogn: Øvre Løvdal, temmelig ekeskog til middel- maadig skibsbygning. Svinagel, adskillig grovt og middelmaadigt eketommer; saa og ung skog til fremvækst, er 4 mil til ladestedet West-er Risøer. Næsten al skog eies af bygdens indvaanere. Der er noget snaumark skikket til skogkultur, og der fore- tages lidt saaning og plantning. Der sælges meget sagtømmer og anden større rundlast og noget smaatømmer (props o. lign.). Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstemmer var 30 kr., de almindelige dimensioner er 4—-6 meters længde 26 cm. top. Der sælges noget brændeved. Middelprisen i 19O0 pr. meter- favn var: kr. 6.5O for birk, 5 kr. for or, 5 kr. for furu. Af andre skogprodukter sælges furu— og birkestav. De bedste skoggaa1—de i herredet er NesPt (granskog), llUaa- l(m1l, Se-im1gel og Sang(ɔslam].