330 1.1STEu OG MANDALS AM‘1’. Tønder, Kar og store Binger; men da de ikke havde fornødne Tønder, vidste ei heller ret at virke Silden, tabte mange ved dette Fiskeri. Nogle kogte Tran af Silden. Siden har den og hvert Aar viist sig; men ikke i Mængde. Samme Aar blev ud- skibet fra Flekkefjord til Danmark og fremmede Steder 5366 Tønder Sild. 176O ligeledes 6872 Tønder, foruden hvad som i Landet blev fortæret, der ikke er af liden Betydenhed, da Bonden med megen Begjærlighed kjøber samme.» Kristiansands borgere anlagde ianledning af dette fiskeri et pakhus og saltehns i Flekkefjord, saa— at det kan antages, at det nævnte fiskeri ogsaa foregik paa den kant, men samme aar, 1761, blev silden borte. I aaret 1759 var en mængde hollandske sommerfartøier, der havde drevet fangst under Shetland, indkommet til Farsund, hvorfra de af frygt for engelske krydsere ikke atter turde løbe ud. Af disse fartøiers mandskab engagerede grosserer .]o(—ham L“zmd“endel fiskere, der overtog ledelsen af en af ham ud- rustet fiskerflaade, der gik til Shetla11d for at fiske og nedlægge sild paa flamsk vis. Ved reskript af 29de august 1798 tilstodes de hollandske fiskere adskillige friheder for at knytte dem til landet. Senere indskjød regjeringen en kapital i bedriften, og et saakaldt fiskeri- institut, hvor norske fiskere oplærtes, oprettedes i Farsund l804. Dettes virksomhed stansede imidlertid ved krigens udbrud l807, i hvilket aar ogsaa den ledende mand, grosserer Lemd, døde. I l826 kom vaarsilden igjen og satte i uhyre stimer ind i den saakaldte Listerfjord, havgabet mellem Lister, Hitterø og Sogudalslandet. Flere aar forud havde silden vist sig ved kysten om Egersund, idet den stadig drog sig sydover langs landet mod Sogndal. Allerede 1826 blev et betydeligere kvantum opfisket, og det paafølgende aar var det et stort fiske. Almindelig viste silden sig omkring den 15de februar og blev staaende til hen i marts, hvorimod fiskeriet ved Egersund allerede begyndte i midten af januar. Fisketiden var kort, men silden trængte sig indi alle bugter og viker. Almindeligvis fiskedes kun i smaabaade af to mand med 6—9 garn. Med disse fiskedes undertiden saa meget sild, at baadene ikke kunde føre den, saa der efter en nats sætning maatte gjøres to-tre ladninger. Udøer og smaa- havne vrimlede af mennesker i t-ravl beskjæftigelse, og den nøgne øde kyst var med et forvandlet. Lidet eller intet blev foretaget til fiskernes bekvemmeligheder, og i den haardeste aarstid maatte de af mangel paa husly ofte tilbringe natten under aaben himmel eller under sine baade, som droges paa land og hvælvedes Sildindsiget gik indtil 1834 stadig længere sydover langs kysten
