Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

234 1.1STEB ()G MANDALS A1uT. ’der dog, som er almindeligere her end e1lers. Temmelig hyppig fore- kommer saaledes en del græsarter, som enyeLs-k raigræs (lolium perem:e), kamgræs (cynosurus Cristatus), de to vakre og bløde lodnegr(Ps (hol(Yus lanatus og molliLs) og den lille duergbunke (airops”is præ(mî), samt af andre planter den vakre marihaand (orChi2s“ mas(Pula). Den- nes slægtning, orChis morio, er fundet ved Kristiansand. Videre findes blaamunken (jasione montana), der er en slægtning af klok- kerne, en korsblomstret art, tess-dalia nudi(“aulis, en liden plante med rodstillede blade og hvide, uanselige blomster, samt en art knopurt ((“entaurea nigraj. Paa denne slags lokaliteter er der fundet en del sjeldenheder, saaledes i nærheden af Kristiansand en sol- øie (rammCulus bulbosa1s), der er opsvulmet nedentil som en løg, samt vild ful“ipan (tulipa silvesfris) og den til de kurvblomstrede hørende —S’(’O7’ZO7l(3?’(l humilis. Paa nogle steder findes en vikke (vi(—ia lathyroides), to arter storken.(eb (geranium— columbim1m og molle), ogi Va-nse vokser en sjelden løgart (allium sC()rodoprasu-m). “ Naar engene er mere vaade, bliver de myragtige. De græs- arter, som ynder fugtighed, bliver de fremherskende, og ogsaa andre myrpla.nter indfinder sig; saaledes de fleste af dem, som blev nævnt under skogmyrerne. I lavlandet er der ogsaa torvmyrer, hvor bundens X—eget-ation bestaar af hví(Z]Il()8(’T’ (sphagm1m) med tuer af græsvækster eller med lyng-partier imeilem. Amtets største lavlandsmyrer findes paa Lister. Da myrerne her er saagodtsom træløse og over store strækninger dækkede af lyng, har de ikke saa liden lighed med heimyrerne, om de end i planterigdom staar over disse. Af merkeligere planter her kan nævnes —J—adiola linoides, en spæd plante, kun 1—-5 em. høi, med smaa hvide blomster. Den er beslægtet med lin. Her vokser ogsaa en sjelden vandplante, pilular-ia globulífera, med traadformet stængel og blade-, som ved grunden bærer sporerne, samt sels- n(epen (Oí(2’llff(l virosa), brønd.S—le (bi(lens (“emua), samt den nævnte syreart rumex hydrolapathum o. a. I vandene i lavlandet vokser væsentlig de samme planter som i skogtjernene. Da de imidlertid ofte har frugtbarere bred- der og ligger mere aabent til, kan vegetationen være rigere paa individer og delvis ogsaa paa arter. Her vokser foruden de før nævnte vandplanter f. eks. den gule sverdliUe (ir-is pseuda(Y)rus), hvis norske navn er m(Pkj(), som er det gl. norske mækir, sverd, hvilket navn netop passer til bladenes skikkelse Videre vokser her dll)lZiZj(Pil“’lB7l (typha) med de mørkebrune, kjævleformede og fleielsagtige a-ks, samt botnegras (lobelia dortmam:a) og den mos- lignende, kun et par em. høie plante bullia)—da agaaf-iCa, som er nær beslægtet med bergknaparterne.