674 HEI)EMARKENS Am-. gaarden Dyste og gaar ad den kant, hvorfra krigen truer. I aaret ]808 hørte man den tydelig og mærkede den først under høi- sædet paa gaarden Dyste, der ligger paa Toten ved en bro, som kaldes Dystebroen. I «Brage og Idun» (« Reiser i Norge»), beretter Fredrik HammeriCh i l834 om en veteran fra 1814, der roede ham over Mjøsen fra Storhamar og talte om krigen i l814. Han vidste, der blev fred, førend den var sluttet; thi en korpora-l, der laa paa Dyste- gaard, havde hørt Dystetrommen, den de underjordiske rører i ufredstid. Den gaar udad den vei, krigsfolket skal marschere, naar det er mod kamp, men indad, naar det er mod fred; det sidste havde korporalen selv ganske grant hørt, fortalte han, og hans spaadOm gik i opfyldelse. Asbjørnsen beretter i (« Illustreret Nyhedsblad » l 852) om tromme- slag, der forkynder krigsfolks hjemkomst fra krigen. Man hører dem ikke blot i luften, saaledes som der fortælles om Dystetrommen paa Toten, der gaar mod den kant, krigen kommer fra; men man ser dem kjæmpe i luften. I marken ovenfor gaardene ligeoverfor Strand i Lom hørte Alv Øverli «trommen» komme over Lifjeldet; den fór bortover til Skorvangen og udover i Vaage den beneste vei. Snart efter maatte krigsfolket ud i 1808. Man hørte senere «trommen» igjen; men da kom den sønden- fra. Man vilde gaa soldaterne imøde, men det var kun trommen, og krigsfolkene kom ikke førend lang tid bagefter. Efter Ivar Aasen kjendte man ogsaa paa Søndmøre den krig varslende tromme. Den heder der «lydetrommen», fordi den kun høres, naar det er «lydt veir». Før ufreden var der mange, som hørte den, og den har ogsaa været hørt siden, hvorfor somme har spaaet krig; men den har ikke altid været sandspaad. Lignende beretning om underjordiske, som deltager i landets forsvar, har man fra Bornholm (J. P. ll[øller: Folkesagn fra Born- holm, 1867): De høiere danske officerer i Nexø paa Bornholm var under- kjøbte af de svenske, som laa der med en flaade; alt mand- skab var sendt til Rønue; kun en gammel mand holdt strand- vagt for syns skyld. Svenskerne begyndte at gjøre landgang, og den gamle mand kunde intet gjøre. Men da hørte han først som en hvisken: «Lad og skyd! Lad og skyd!» og senere hørte han rundt omkring tydelig det samme: «Lad og skydl» «Lad og skyd!» Han ladede da bøssen og fyrede, og da knaldede det rundt om, saa svenskerne faldt som fluer og søgte hurtig tilbage til skibene. Den gamle mand saa ikke, hvorfra skudene kom, men svenskerne fortalte senere, at de fra sjøen kunde se de underjordiske myldre frem af jorden med røde huer paa.
