382 HEnBMAH1(ENs ‘1mT. havde tidligere, hvilket er et vidnesbyrd om, at Skogene nu hugge-s haardere, end tilfældet var før, noget som ogsaa det voksende antal tylvter tømmer viser-. Skogene i Hedemarken fogderi bestaar for en væsentlig del i bygdealmenningernes skog, hvilke har faaet almenningsbestyrelser, saa at hugsten her ikke er saa haard og planløs, som den har været tidligere. Skogbestanden i Vinger og Odalen er overalt god og til- strækkelig, og skogbunden har en god reproduktionsevne. Enkelte skoge er vistnok blevne huggede ned for fode, og stærk hugst af slibetømmer til opslibning af træmasse har fundet sted, men skogen kommer op igjen meget villig. Skogene i Solør er gaaet mærkbart tilbage i dimensioner, navnligi sammenligning med længere tid tilbage, men væksterlig- heden kan neppe siges at være gaaet tilbage. De udhugne stræk- ninger bevokses straks med skog igjen, og gjenvæksten er frodig. Braatebrænden er i den senere tid ukjendt, oglmange sætre ned- lægges, ligesom myrer tildels grøftes og bække renses. Til brænde- ved og gjærdefang anvendes hovedsagelig løvtræ og top samt undertrykt skog. Skogen i Søndre Østerdalen siges at aftage, og tømmer- kvantumet antages at have overskredet skogenes reproduktionsevne. Nogle mener, at det ikke alene er de store dimensioner, der aar om andet forsvinder, men at det ogsaa gaar ud over selve be- standen. Forsigtig og kyndig hugst er vistnok blevet almindeligere, men er1dnu hugges store stækninger ned til et lavmaal. I Nordre Østerdalen er skogen særlig i Tønset og Lille-Elve- dalen stærkt medtaget ved forceret hugst. Om Kvikne hovedsogn heder det, at skogen der er i fremgang. I Tolgen har et privat aktie- selskab af hovedsognets indvaanere kjøbt den Røros Værk tidligere underlagte, betydelige «Tolgens Kronskog» for at bevare skogen for herredet og for at skaffe rydningsland; man har imidlertid for at dække kjøbesummen hugget mere, end ønskeligt kunde være. Allerede i aarhundreder er der sagt, at skogen gaar tilbage, og at det engang maa blive forbi med tømmerdriften; alligevel bliver der hugget mere og mere tømmer hvert aar, og det skjønnes ikke, at Skogene er udtømte i de dele af amtet, hvor skogen har god væksterlighed. Naar trælastprisen er god, er Skogene især udsat for stærk hugSt. Salgsdimensionerne er kommet ned i et lavmaal af 4—5 toms topmaal. Paa de fleste steder i Østerdalen forekommer store strækninger med utrive1ig smaagran paa furulænde, og det er heldigt, at denne kan finde afsætning til træsliberier. Men det gaar flere steder ud over den frodige ungskog af furu.
