D VZEKSTLIVET. 333 En anden af vort lands sjeldne planter, pilgras eller pilblad (sagittaffa sagittifolia) med pilformede blade vokser ved et par vande, som Raasensjøen i Odalen og ved Glommen i Solør. I Stange findes en høi, blaablomstret veronika-art (veroniCa anagallis), som ligeledes er sjelden. Vækstlivet i løvkrat. I amtets lavere egne er næsten alt land, som ikke er dyrket, optaget af barskog. Løvskog, naar hermed menes samlinger af de kuldskjære løvtræer, findes kun paa særlig be- gunstigede lokaliteter, tørre, varme steder, især dog paa kalkstenen i Mjøsegnene og i solaabne lier og stenurer. Her vokser ask, tøn, “hassel, lavlandsbirk (betula verrucosa), lind, alm, samt paa nogle steder (Helgeøen, Nes) ek (guereus pedunC—ulata). Mellem træerne findes buske, som krossued eller beinved (viburnu-m opulus) med rige samlinger af hvide blomster, ledv(—d (loniCera xylosfeum) med smaa, gulhvide blomster, tybast eller tysbast (daphne meZereum) med skarp, brændende smag af grenene; om vaaren har den vellugtende, røde blomster paa de nøgne grene, idet bladene først udvikles senere paa sommeren. Endvidere findes urvill eller j)eldrips (ribes alpinum), trollhæg eller brakall (rhamnus j’rangula), samt roser-. I de skogs eller krat, som dannes af disse løvtræer og buske, vokser der i bunden frem en ofte frodig vegetation af boreale planteformer. Om end amtets løvkrat og urer ikke paa langt nær i planterigdom kan maale sig med urerne i Kristianiatrak- terne eller i de inderste dele af fjordarmene paa Vestlandet, saa har de dog ofte en flora. der bliver ganske interessant, især sammenlignet med ensformigheden og plantefattigdommen i bar- skogene. Af de planter, som vokser i ly af løvkrattene, skal nævnes: skogvikken fvicia silvatiCaj med lange klaser af vellugtende, blaa- aarede, hvide blomster, vele eller gul jladbelg (lathyrus pratens‘is) og den langt sjeldnere skogfladbelg (lathyrus silvestris), hvis blade kun har 1 par smaablade, og som har store, røde blomster. Denne plante findes paa Ringsaker. Endvidere findes knollet erteknap (orobus taber-osusj, den store vaarerteknap (orobus vernus), dog sjelden, hvilket ogsaa er tilfældet med sort ert(ɔknap (orobus n-1iger), der har faaet sit navn af, at den ved tørring bliver sort. Begge de sidste har smukt røde blomster. I Mjøsegnene vokser ogsaa den gulblomstrede astmgel (astra- galus gly(§yphyllus), hvis blade smager som lakrits. Alle de nu nævnte arter hører til de erteblomstredes familie. I løvkrattene findes videre: krathumleblomst (geum urbanum), ak(?rmaane (agrimonia eupatoria), den giftige trollbær (aCtæa spi(Pata) med sorte bær i lang klase, pirkum-a1—terne (hyperiCu-m pe)îforatum og gua(lrangul1m( ), knubrot eller brunrod (sCrophularia nodosa) med de smaa mørkebrune, uregel-
