VJ—2KSTLIVET. 331 Væk9tli-vet i sjøer og Øern. I og ved sjøer og tjern er vækstlivet her i amtet som ellers i landet mærkelig fattigt paa arter. “ Egentlige vandplanter er den hvide nøkkerose, O“ørnefru eller nykkjeblom (nymphæa alba), der mer end nogen anden plante lægger stemning saavel over de mørke skogtjern som over mere aabne vande. Dens store, hvide blomster hviler ligesom bladene paa vandfladen og vngger med denne. Sammen med den findes ogsaa to gule nøkker()se-arter, nykk;j(=— gull (nuphar pumilum og luteum), den sidste mest i sydligere dele. Endvidere findes forskjellige arter af aaborrblom eller vandaks, af hvilke den almindeligste er potamogeton natans med svømmende, brungrønne blade og blomsteraks, der stikker ret op af vandet. Et par sjeldne arter af denne slægt forekommer i amtet, nemlig: pOtamogeton nitens ved Glommen i Elveru1n og potamogPton marim1“s- paa en del steder i Foldalen. Pind.SÞuinknop-arter, “flaatgras (9parganium) er almindelige ved de fleste sjøer og elve og er let kjendelige paa de smale, græslignende blade, som flyder paa overfladen, og de smaa, kuglerunde blom- steraks paa fælles stilk, der stikker ret op over vandfladen. Flydende i vandet er de tre gulblomstrede blærerod-arter (utri- (—“lar‘ia vulgaris, minor og in-termre(lia), der mangler rod og har fint delte blade og eiendommelige blærer, i hvilke der fanges smaa dyr, som senere fordøies af planten. Meget fint delte blade har ogsaa va.s-rylk eller tusenblad (myri1)— phyllum GZt(’T’Vl‘§fOZí2l7Il), der er almindelig i stillestaaende vand. Paa grundt vand, lige indved bredderne, helst paa leret bund staar .S“ylblad (subulm“ia aguatiCa), som hører til de korsblomstrede, og limosella aguatiCa, som hører til de maskeblomstrede. Disse er kun fundet paa nogle steder i amtet; men da de begge er meget smaa (kun faa cm. høie) og i det hele taget lidet iøinefaldende, bliver de vistnok ofte overseede, og det er sand- synligt, at de er almindeligere udbredt, end de gjælder for at være. Det samme er vel ogsaa tilfældet med sumpstraa (heleocharis a(:iculax“i.s“) med de traadfine, kun et par cm. lange stængler. Ved vandbredderne staar ogsaa botnegras (“lobelia de-rtmanna) med en lang, ensidig klase af fine, hvidblaa blomster ragende op over vandet fra en grundroset af linjeformede blade. Denne plante, som langs vestkysten er saa almindelig, har kun faa voksesteder i amtet; den er fundet ved Gjesaassjø i Solør og i 0dalen. I amtets sydligere egne, f. eks. i Solør og Odalen, findes hist og her paa grundt vand og leret bund en liden blomsterløs pla.nte, aaborrgras (isoéte.s), der er glat og ser ud som en roset af stive, korte og græslignende blade. I’ almindelighed er sjøerne og tjernene samt de stille elve-
