271; p HI—3DEMARKENS .mT. sætning hjemme. Mange af Hedemarksbygderne har ret gode fjeldbeiter og slaatlekker i sine almenninger; dog er der i disse almenninger store myrstrækninger, der giver liden og mager havn og betydningen af disse fjeldbeiter bliver mindre, eftersom kreatur- stellet tager opsving, og staldfodring bliver almindelig om som- meren. Der er adskillige gaarde-, saaledes i“ Stange, som har sine sætre i andre herreder eller endog udenfor amtets grændser, saaledes i Valdres, Ringebu, Tryssil, Aamot, Renda-len og Stor- Elvedalen. I O(lal(—n er hjemmel1avnene utilstrækkelige; man havner jevnt over den dyrkede mark og fodrer tildels inde. Paa de fleste gaarde i Nordre Odalen ligger man tilsæters en del af sommeren, men det er, som skoghavn pleier at være, tarvelig ha-vnegang, og fjeldbeiter og fjeldslaatter er der ikke, men sætervoldene slaaes I Vinger er der næsten ikke havnegange. Der er lidt beiter som i Var(leaasen, men siden man sluttede med at brænde braate er det taget af med havnegangene. — I Solør er ogsaa havnegangene, som tilfældet er i skogbygder, utilstrækkelige, og de fleste pleier at reise paa sætrene med krea- turerne, men havningen er heller ikke her den bedste, da den mest ligger i skog. Finskogen har derimod bedre beiter og samler ogsaa vinterfoder paa indheg11ede og uindhegnede fjeldslaatter. I ElvPram betegnes ogsaa havnegangene som magre og daar- lige, og fjeldbeiter mangler. Man er begyndt at havne kreatu- rerne paa indgjærdet slaatteland. Ti-yssil derimod har gode beiter og de fleste gaarde har sætre, som ligger spredt over hele herredet. De andre gaarde har sin havn i udmarken. I Aamot, Ytre og Øvre R(1ndalen og i Stor-Elvedalen er hjemme- havnen utilstrækkelig, og kreaturerne staar paa baasen til et par dage, før de skal tilsæters, men derimod er fjeldbeiterne i disse herreder som regel gode og store, forholdsvis smaa i Aamot. I Nordre Østerdalen er der gode, tildels udmærkede beiter paa skiferland, og hjemmebeiterne er ogsaa mange steder ret gode, skjønt ikke overalt tilstrækkelige Udgifterne til et ungfæs fodring 1 aar har efter et regnskab i l900—190l andraget til kr. 63.74 paa Hedemarken. Arbeidsudgifterne har i et andet hedemarksfjøs udgjort ca. kr. 42.00 pr. ko pr. aar, og de samlede driftsudgifter iberegnet renter af besætningens og fjøsets værdi kr. 67.00 pr. ko. Trækkes herfra gjødselens værdi, efter kr. 1.00 læsset, kr. 35.50, kom driftsud- gifterne pr. ko paa kr. 31.ÖO. Fodringen er f Nordre Ø.9fer(lalen i de melkeproducerende di- strikt-er, hvor meierier er anlagt, i det hele god, og her er ogsaa vaar-b(1itning paa indmarken indskrænket; paa mange steder lader V ’
