8—1= FlNMARKENS AMT. Der var ingen rettigheder til udskjænkning af øl i l900. Der er ikke telegrafstation eller telefonstation i Koutokeino Der er et p o s t a a b n e ri paa Koutokeino kirkested. Bebygning. Af Koutokeino befolkning, ialt 857 i 1900, var 522 fjeldfinner og 335 fastboende. De fleste indbyggere er saaledes nomader, der ingen faste bopæle har. Den faste bebygning i Koutokeino ligger ved eller nær Kou- tokeinoelven, og det vigtigste sted er Koutokeino kirkested, hvor kirken og præstegaarden ligger. Udenfor de faa bebyggede steder træffer man med milevise mellemrum af og til paa smaa finnekolonier paa l-6 huse, og oppe paa vidden kan man drive renen frem mil efter mil, før en ensom fjeldstue byder den reisende en lun plads i ovnskrogen, eller et fjeldfintelt tillader ham at varme sig ved baalet. Selv disse fjeldbyer, som fjeldfinnens luftige boplads kaldes, er noksaa sjeldne. Man kan reise dagsreiser for at naa fra en fjeldby til en anden. Fjeldfinnens telt staar i regelen ikke ensomt udsat for vind og veir midt oppe paa den skogbare fjeldslette. En fjeldby bestaar yderst sjelden af kun ét telt; i almindelighed slutter fjeldfinnerne sig sammen til smaa kolonier paa 2—3 op til 6—8 telte, ofte med to familier i hvert telt. Som regel vil man forgjæves søge disse telte oppe paa de nøgne rabber; de er næsten altid lunt placerede nede i en koselig skogrig dalsænkning. Her kan teltene blive staaende i maanedsvis, medens husfædrene vekselvis fra et lidet fjeldtelt passer renhjorden, som ofte er langt borte. Koutokeino kirkested ligger 264 m. o. h., og derfra til Alten- elvens udløb i ret linje er ca. 1lO km., den almindelige veilængde er l76 km. Koutokeino kirkested havdei 1890 17 huse med 101 be- boere. Den ensomme lille finneby eller kirkested Koutokeino ligger ved Altenelven; den bestaar, foruden af nogle faa anseligere byg- ninger, nemlig kirken, præstegaarden, lensmandsgaarden og han- delsstedet, udelukkende af de fastboende finners smaahytter, der er spredt omkring paa den store, aabne slette paa begge sider af elven, og denne slette strækker sig temmelig langt ind mellem fjeldene. Disse er her meget tilbagetrængte og kun sparsomt bevoksede med daarlig birkeskog. Finnernes næringsvei her er udelukkende fædrift, og der findes ikke faa vakre kreaturer. De allerfleste finner har forladt sine forfædres gammer og bygget smaa, laftede træbygninger, hvilke ser forholdsvis noksaa godt
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/97
Utseende