64 F1NMAm(ENs Amt Antallet af de for drukkenskab og gadeuo1—den arresterede var i 190O 107. Der klages over sædelighedstilstanden. “ Industrielle anlæg er: * Guanofabriken maler fiskeguano af fiskehoveder og rygge; de tørres og males. Af tranbrænderier “er der ialt 5. Der avles en del poteter i Vadsø by, og der holdes en del kvæg. Kreaturhold samt jjærkræ i Vadsø kjøbstad var: 1s9o. 1900. Heste . . 31 25 Storfæ . . . . 179 164 Faar . . . 80 36 Gjeter . . . 5l 24 “ Svin . . . . 8 —- Rensdyr .... 16 — Høne ..... 138 94 c De opryddede jordstykker imellem og bagenfor husrækkerne med sit grønsvær bid1—ager til at formilde det triste indtryk, som den fuldkomne mangel paa træer eller buske i omegnen frem- kaIder. . Om kreaturstelIet i Sto(—kfleths tid heder det: Omegnen afgav sommerbeite for stedets kreaturer. Der gjordes dengang intet for at benytte gjødselen; den blev bragt ud i stranden, naar der var ebbe, forat den kunde bortsky1les, naar vandet steg igjen.— Længere oppe i marken voksede noget græs, som blev afskaaret med en sigd, dels af børn og dels af halvoksne piger, og dette stoppedes i en af taug flettet sæk, meisel kaldet, og bares hjem paa ryggen. En mils vei længere oppe i landet var græsmarker; de kunde blot benyttes af kjøbmanden, som dengang var den eneste, der holdt hest. Hø kjøbtes og af finnerne i Varangerfjorden Det i mei- selen hjembaarne græs tørredes ved at bredes ud paa tagene, forat kreaturerne ikke skulde komme til det. Paa lignende maade indhøstedes løv, der bandtes i knipper og hængtes saaledes op paa fiskehjeldene for at tørres. Græsset og løvet var fornemmelig for smaakvæget. Mosen var saa godt som den egentlige kreaturføde i forening med fiskehovede1—, taug og tare. Kjørene var i almindelighed saa forsultne, at de aad alt, hvad de kunde overkomme; klæder, linned, ja endog baade gav de sig ifærd med.
