vAHnø HERRED. 539 I l652 heder det: Paa mange aar været ganske øde, der boede da 8 mand, som intet kunde betale i skat. I 1666—-67 henlagdes Makur og Syltevik til Omgang præste- gjeld I 1668 boede der 8 bønder i Makur og Syltevik. Den 16de mai 1668 blev Makur anneks til Vardø præstegjeld Kirken i Makur befaledes nedlagt i 1691, da den var meget gammel og ganske brøstfældig, og et kapel blev opsat (Lillienskiold). I l777 var kapellet forfaldent. Af den ældste kirke var i 1891 intet spor at se, men derimod grundvolden af den ca. 1777 opførte, som maa have staaet paa de ældre kirkers tomt.. Tomten af kirken ligger inde paa kirkegaarden, som er ganske liden, af rundagtig form og indhegnet af en tyk graastensmur. Kirken har havt kor og vaabenhus, der sammen med skibet har havt en længde af ca. ]9 m. Skibet har havt en bredde af 8 ur Ytre Kiberg var kirkested i reformationsaa1—hundredet og til henimod midten af det 18de aarhundrede. Kirkegaardsindhegnin- gen af græstorv sees endnu. Kirketomten midt inde paa kirke- gaarden er meget utydelig. Saavidt sees kan, er den henved .20 m. lang, koret iberegnet; korets bredde har været 6 m. Kiberg kirke var til allerede i 1589. — Paus siger ca. 1750 om denne kirke: «Den smukkeste kirke i hele Finmarken, som med bibelske historier var malet overalt.» I l667 blev en ny kirke bygget i Bergen og opsati Kiberg, hvilket bekostedes af 2 borgere i Kiberg. I 1698 var Kiberg kirke den næstrigeste af Finmarkens kirker. I l747 solgtes kirken ved auktion for 2l rdlr. (foruden l2 vinduer). . Kirkens tvende klokker (hvoraf den mindste egentlig tilhørte Makur) førtes til Vardø. en del af inventaret til Varanger (Næsseby) kirke, som tidligere havde staaet paa Angsnes ved indløbet til Mæskfjorden. Af saadant inventar er anført en alterbog med ind- skriften: «Kiberg, anno 1725 den 1lte august Harbist». Hav-bist var præst til Va-rdø fra 172O til 1746. Senere er der i alter- bogen tilføiet: ((Denne alterbog, som forhen har været Kiberg kirke tilhørende, er nu formedelst bemeldte kirkes aldeles for- faldne tilstand (da ingen offentlig gudstjeneste og menigheds solenne forsamling der ydermere kan skel ikke efterdags paa den sted mere behøvet». ’ Oldfund. Paa høide-rne, over Ve mil fra stranden, imel- lem Komagvær og Kramvik var der i 1845 flere finske grave, som henregnes til de yngste fra finnernes hedendom; de var indret- tede som vore nu sædvanlige begravelser; ved Kramvik er der nogle ældre grave eller stendynger.
