VARDØ HERRI?2D. 535 og 40—-5O familier. I thingprotokollen for 3dje juli l686 op- gives for Kiberg fiskevær 34 fulde og 16 halve ledingsmænd, for Komager 4 fulde ledingsmænd. I 1704 opgives for Kiberg thingsted 39 fulde og 3 halve skattemænd. Kiberg omtales af Lillienskiold som et hovedvær med handel, kirke og havn, og om stedet paa hans tid, omkring 1698, skriver l1an: «Hvor er nu den kjøbepral, som fordum ved denne stad blomstret, nu at en kjøbsvend brødet des fortrydigere udpiner? In summa for bonden liden lyst ved borgernes overmod at forkues. Over dette flskevær, som i situationen mindre behagelig, overhænger et bart stenfjeld, Domen ved benævning, dog ved troldkvindernes jevnlige anløb des røgtbarere i tale. Hvo vil spørge deres udyd udi dette Iand? For sligt selskab høver allerbedst slig udørk.» Kiberg har vistnok været et betydeligt fiSkeVæ1’ i ældre tid. I l567 opgives saaledes 31 1edingsmænd og i 1594 28. Der var kirke før l589, saa stedets blomstringstid falder antagelig paa den tid eller før. C Thomas von Westen skriver i 17l7 om Kiberg: Kapellanen prædiker her hver 3dje uge. Sognet bestaar af 2O familier. I 1742 var stedet ifølge Pontoppidans «Magasin» beboet af 5O familier, men dette er vistnok en misforstaaelse, thi efter amtmand (blletts beretning af 1757, hvilken slutter sig til en skrivelse af l752 fra kapellanen EilertZ paa Vardø, var Kiberg øde i 1752. Det heder, at der da iVardø sogn var 4 øde steder, nemlig Kibe-rg, Komager, Kramvik og Skalvik. I skatte- mandtallet for l733 opføres Kiberg med 2 rettighedsmænd, Kram- vik med 6, Gundnes med 5 og Komag med 2, ialt 15, desuden 2 skattefri. I ]755 opføres ikke Kiberg, men i 1768 med 5 re-ttighedsmænd. Af disse steder var Kiberg den bedste plads for fiskerier og til fædrift, heder det, men til brænde fandtes intet uden torv og krampeved. I Kiberg var for mere end 7O aar siden, det vil sige før l682, kirke og thingsted og stedet var i forrige tider beboet af 2O familier. I Kiberg boede, efter Rathke, “i l802 kun en familie, som længe havde tænkt paa at forlade stedet. I 1827 var her 8 familier, i 1877 40 familier, i 1900 328 indbyggere Keilhau omtaler, at Kiberg i det 16de aarhundrede havde syv saakaldte borgere og i det hele 50 familier. Men hvilken hjemmel disse tal har, er usikker-t. Da Keilhau reiste, i 1827, var der 8 familier, og kirken var for længe siden nedrevet. Om sommeren havde endel russiske fiskere her tilhold. I Kramv‘ik er der fiskevær, dampskibsanløbssted og han- delssted.
