FIWNMARKENS AMT. Fiskeværet Makur, øst for Baasfjord, ligger ved en i for- landet i sydøstlig retning indgaaende kjeile, der er aaben for vind fra nordvest til nordøst. Været har flere opsiddere. Her- fra drives loddefisket og sommerfisket i baade med 3—5 mands besætning. Loddefisken dels hænges, dels afsættes til handels- mænd paa stedet; sommerflsken afsættes til —russiske fartøier i den 1.5 mil derfra liggende havn Baasjjord. Leveren sælges, som sædvanligt, paa stedet; der er et tranbrænderi. Været ligger bekvemt for fisket, der foregaar lige ud for kjeilen; den trange plads og den vanskelige landing for baadene. som i regelen maa trækkes paa land, forringer stedets betydning, I l567 opgives 87 ledingsmænd; i l594 39. I 162O var dette sted beboet af 23 norske familier, som havde deres egen Sognepræst og kirke og med egne jægter seilede til Bergen. Til Mak11r kirke hørte i 1694 efter foged Nils Knag ei flere end de, der boede i Makur, og dette sted havde før været et anneks under Omgang, men var nu lagt under Vardø, indtil Om- gangs menighed vorder formeret. Før havde været et thingsted i Makur, og der havde boet mange folk. I thingprotokollen for 7de juli l686 opgives for Madkorf 7 fulde og 1 halv ledingsmand. Om Makur heder det i ǫ:Speculum boreale», at det tilforn har været et betydeligt hovedvær med thingsted og beboet af præst som kjøbmand; nu (ca. 1698) er det dog næsten ikke kapabelt til at underholde 5 a 6 fattige fiskere. Istedetfor at man fordum underholdt 3 store jægter til at føre fisken direkte til Bergen, nøies man m1omstunder med at sende avlen med smaa baade til Vardø. Indløbet til Makur er baade trangt og vanskeligt. Om Makur skriver von Westen i 1717: Kapellanen prædiker her l gang om aaret, i gamle dage 2 gange. Endnu i 1777 fandtes her 11 fami1ier, og et forfaldent kapel stod her, hvori præsten paa Vardø et par gange om aaret holdt gudstjeneste I l825 boede her 5 norske familier. Makur er et goldt sted, ubeskyttet mod havet, men stedet besøges af fremmede fiskere, og her er en god fiskeplads. I Sylteflord er der poststation og telegrafstation, fiskevær, handelssted, egvær og dampskibsanløbssted mellem Makur og Havningberg. I l752 var efter a1ntmand Collett to øde pladse, Syltevik og Berlevaag; det sidste vær ligger i Tanen l1erred. Paa disse steder var godt fiskeri, fæmad og birkeskog„ og kunde vel paa hvert sted nære sig 6 familier. Sylte-SandZffor(l paa nordsiden af Syltefjorden, omtrent ti kn1. fra mundingen, er hovedværet i Syltefjorden; fisket fra to andre vær, Syltest1—anden og Sylteviken, drives kun af enkelte der bo-
