Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/539

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

528 FINMARKENS AMT. der mod nord munder lige ud i Ishavet, har kunnet bestaa som virkelig skog og ikke som krat lige til vor tid. Skogen er ikke aldeles blottet for reproduktion, men denne synes at være meget svag. Skogen lider af det strenge klima. Det hænder, at frosten tager bladene paa aarsskuddene under selve udfoldningen. Der er fleresteds levninger af noget større skog, som nu er forsvunden. Det er muligt, at den tid ikke er saa fjern, da der ikke længer er noget igjen af skogen i dette herred. Tilsynet med statens skog formaar nemligi denne egn ikke at hindre ulovlig hugst. Kul bruges til brændsel; der kjøbes brændeved. Herredets hovedsagelige —brændsel er torv. Middelprisen i l90O pr. favn birkeved var 16 a 18 kr., furu l3 a 14 kr. Middelprisen i l9OO pr. tylvt bygningstømmer var 3O kr., dimensionerne var 6 toms top. “ Myrer. I de store dale i Vardø herred er der mer eller mindre myrlændt, og enkelte steder kan det være vanskeligt eller umuligt at befare myrerne, saaledes er Kibergmyren paa Kibergvatns vestside ufarbar undtagen om vinteren, naar den er tilfrossen. Myrerne om Kramvikelven benyttes som slaatteland; myrerne om Komageluens nedre løb benyttes delvis som slaatteland og dels som torvmyr. De myrlændte strøg langs ()rdoelven fra Or-(lovatn samt ved SandjÍjordelven er græsbevoksede, men ligger afsides, saa de ikke videre benyttes som slaatteland. Dalene er tildels græsbevokset og for endel udnyttet som slaatteland; saaledes dalen langs Morosvæðokka, langs Vesler— og Østerelven, som falder ud i Syltefjord, langs Molvikvat“n fra Makur- Sandfjord til Makur og tillige langs Storelven, som falder i Baasfjord. I Vardø herred er nordkysten omtrent blottet for torvmyr. Ved Havningberg brændes kun stenkul. ’ Ved Smelror og ved Kiberg er derimod gode og forholdsvis udstrakte torvmyrer, der vil kunne afgive brændsel til befolk- ningen i længere tid. . De myrstrækninger, der er under offentlig kontrol ved Smel- roren kan anslaaes til (i0 a 8O tiar, ved Kiberg til 2OO a 300 tiar. Af den sidste er dog adskilligt af mindre god beskaffenhed. Indenfor Kiberg findes torvmyr kun ved Komagvær; ellers brændes lyngtorv og stenkul. Gode multemyrer findes paa Re11Ø og Hor11ø ved Vardø. Fiskeri er den vigtigste næringsvei, og alle, som kan, del- tager i fiskeriet, og desuden søger hid ikke faa af befolknin-