524 l‘’INMARKliNS AM’I’. Oksøvaselvens daljøre gaar fra vest mod øst og er græsbe- vokset, ved imundingen af dalen ved Bussesundet er endel myr- lændt. Fra nord til syd gaar ud i Varangerfjorden endel mindre dalfører, saaledes: K12)ergelvens dal.føre, Kramv‘ikelvens dalføre, Svartneselvens dalj“øre, Langvikelvens daZføre, Troldel1—ens dalføre Langdalen eller Monselve):s da(før(—. Det faste fjeld i Vardø herred er sandsten med skifer. Saaledes er der ved Baasfjord en række skrænter med brudflader med lagdelt, mest rød sandsten. Ved Makur er bergarten rød, haard sa-ndsten med feldspat- korn. Ved hvaletablissementet «Bugten» er sandsten og graa lerskifer. Paa fjeldet Domens vestskraaning er lerskifer. Landet mellem Vardø og Vadsø ser ud næsten som et lav- la11d, og en ubetydelig høide som Domen paa fastlandets kyst nær Vardø er iøinefaldende. Paa Vestsiden af Kibergbugten er sandstenen graa. Mellem Indre Kiberg og Kramviken er rød sandsten og graa, tykskifrig lerskifer, ved SVartnesbugten er kvartsitarfet sa11dste11. Langs kysten er der Strandlinjer og andre mærker efter landets stigning (l)î1l(1 I, pag. l5O). Mellem sma-afjeldene, f. eks. ved Makur, ligger i forsænk- ningerne runde, nøgne fjærestene saa høit, som havet har naaet. Inde i Kibergbugten og ved Komagelvens udløb er adskillig flyvesand. Paa Vestsiden af Hornøen ved Vardø er der nogle faa meter over havet og ganske nær stranden en hule som en tunnel; læ11gdeaksen er omtrent parallel med sundet mellem Hornøen og Renøen. Den er omtrent l5—2O m. lang. Ved begge dagaab- ni11ger er der volde og blokke med heldning saavel udover som mod tunnelens midte; bunden er dækket af nedrasede stene. Den er høiest ved dagaabningerne. I)enne hule er maaske den, som Lillienskiold omtaler som et meget stort hul, kaldet Ovnen. ])er skal være en hule i Domen. El V ene i Vardø herred fra Storelven ( A1mcýokka) til Komag(“lv er før omtalte (bind I„ pag. 30?3—305). I Vardø herred er der efter karterne 588 indsjøer af samlet areal l5.3 km.2 Storm end O.5 km.2 er:
