SYDVARANGER HEuHE1). 495 Endnu urørte skoge med træer af kjæmpemæssige dimensioner er her ikke. Der har gaaet brand over alle disse skoge. Hvor der ikke sees forkullede rødder og stubber, finder man kul ved at grave i marken. Furuskogen her kan ikke i dimensioner maale sig med gammel skog syd i landet; den vokser mellem den 69de og den 7 Ode breddegrad. To hundrede aar trænger den for at opnaa sagtømmers førlighed. Furuen kan, selv efterat bar og kvist er borttørket, endnu staa i aarrækker uden yderligere at forringes. Naar man fra noget høiere sted nærmere eller fjernere fra Pasvikelven søger en videre udsigt over de lavlændte skogstræk- ninger paa norsk side, møder der overalt det samne syn: ende- løse, alene af store, bløde myrer afbrudte furuskogstrækninger paa en med renmos rigt bedækket smaakuperet eller af lave rabber og tørhauge bestaaende grund, vistnok det mest ensartede skog- landskab af nogen betydeligere udstrækning i Norge. Ogsaa paa hele Enaresiden er terrænet og bevoksningen det samme som paa Pasviksiden. Birken omgiver vandene i Pasvikvasdraget med en rand af vakre kroner. Hvor bredden langs vandene er ganske lav og fugtig, skilles birkeskogen fra vandet ved et graagrønt bælte af vidjer; og da vandene ovenfor ()oalbmejavrre og tildels ogsaa denne indsjø langs strandene ofte er omgivet med en forholds- vis bred kant af vandstar eller sennegræs, saa er der fire vege- tationsbælter i rækkefølge og hvert med sin farve, først den lyse, græsgrønne rand af sennegræs, indenfor denne det matfarvede, lyst graagrønne vidjebælte, saa følger et smalt bælte af birkesl(og, og ovenfor denne den mørke, dunkeltgrønne furuskog. I selve vandene er der større og mindre øer og smaaholmer, hvoraf nogle er bevoksede med skog, andre er lave og bevoksede med star og andet græs, der bedækker grunden, saa det ser ud, som om græsset skjød op af vandet. Især er Botsjavrre rigt paa saadanne græsholmer, som her er større og sammenhængende, dog gjennemskaarne af smale naturlige kanaler, saa man kan ro imellem disse svømmende græsmarker. Foruden ved Pasvikvasdraget er der furuskog paa en smal strækning af henved en geografisk mils længde langs SagelveVn, der falder i Langfjordvatn. Tidligere har der staaet gode furu- skogs paa flere steder, saaledes langs Munkelven, hvor der endnu gives adskillige furuer; langs Langflordvat)1, hvor der nu sees en enkelt furu hist og her; samt endelig ved bunden af —]ax:Zjordc-n. Neiden— og —fakobselvens bredder siges stedse kun at have været bevoksede med birkeskog. Ovenfor Harefosseni Pasvikelven begynder furu med enkelte træer og fortsætter paa skraaningerne langs med Klostervatn. Derfra og videre opover til Næverskrukbugten og Holmfoss er
