484 F1N1uARHENS AMT. Korn dyrkes ikke i Sydvaranger herred. Wessel omtaler, at ved det store vand Bocjavrre, vistnok paa russisk side, har en kvæn dyrket korn. I gode aar er høstet G à 7 tønder, desuden har han avlet indtil 35 tønder Poteter og 2O tønder næper. Poteter dyrkes paa Kirkenes, i Bøkfjord paa 2 gaar-de, paa Svanvik, Steinskjærnes i Korsfjord, lidt paa Elvenes, i Neiden og i Bugøfjord paa et par steder. Der dyrke-S lidt næper i Neiden. I Sydvaranger sættes poteterne i første halvdel af juni eller fra 1Ode til 20de juni og kan oftest spises fra omkring 15de august. Poteterne tages op i slutten af april og lægges op under loftet i beboelsesrum. De sættes helst i sandjord, om saadan findes. Man vælger, saafremt dertil er anledning, bakkeheldninger til potetland, eller hvis jorden ligger nær en elv eller indsjø. vælger man helst udstikkende nes, hvilke ofte viser sig særlig frostfrie, selv om potetgræsset fryser mere eller mindre allerede i august Poteterne lægges om vaaren i smaa sponkurve eller kasSer i tynde lag, og man lader dem gro ud noksaa meget, før de sættes i jorden. Hertil vælger man helst varme dage, forat ikke de unge groer skal visne bort, naar de sættes i kold jord. Jordsmonnet for potetlandet er muldjord og. om dertil er all- ledning, sandjord blandet med ler, og der vælges helst held- ninger mod syd. Helst br11ges heste— og sauegjødsel. Nord- mænd og finner sætter poteterne i enkelte rader, men kvænerne sætter poteterne i Senge eller bænke op til 3—4 rader i hver bænk. Poteter dyrkes i Jarfjord paa enkelte gaarde Paa andre modner de ikke, før nattefrosten tager dem. Poteterne sættes eller lægges ind paa et stueloft-, hvor de gror ud i 3—5 a 6 ton1mers længde, hvorefter de lægges i randen, hakket med grævet. I randen lægges lidt kogjø(lsel. Derover graves eller hakkes lidt løs muld. I)e tidligst modne poteter var optaget 28de august l888. I enkelte aar kan de være Spiselige 15de august til 20de august tidligst. Der avleS Saaledes lidt poteter i Sydvaranger. Poteterne er stærkt udsat for frost i slutningen af juli og august Ofte bliver de ikke modne, men til sine tider kan de nok give gode fold. Der dyrkes en del næper, lidt gulerødder og andre haa-rdføre kjøkkenvækster. Rabarbra dyrkes med fordel. Stikkelsbær og ribS modner ikke. Der vokser vilde ribs i Ja1—fjord og Jakobselven, men det er sjeldent, at de bliver modne. I l890 anvendtes til udsæd i Sydvaranger herred l hl.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/497
Utseende