SY1)vAHANGEB HERR1—2D. 475 af denne knaus er vegetationen frodigere. Birken staar her baade høi og 1æt, heggen vokser iblandt, og rognen er ikke sjelden. Dalen langs grændsen mod Rusland er bevokset med løv- skog, men ubebygget til Engelskgammen; derfra nordover findes ikke træer, men her er nogen bebygning. De største af Sydvaranger hei-reds øer er: Skogerøen, en fjeldø med sjøer og tjern; den er delt ved Nordre Leir-vaag og SøndJ—e Leirvaag og ved Lille og Store Lodde- vatn og Østrestrømmen; mod Kjøfjorden er brat affald. Øen er skogbar, men dækket med renmose og græs. Fjelde paa Skogerø er i den søndre del: Græsl2jerget, l39 m., Tom-berget, 116 m., Hængekl*ippen, 139 m. W I den nordre del ligger Skogerøjjeld, trigonometrisk p1mkt, 47 O m. Skogerøen havde i 19OO 19 beboede huse med en befolkning af l33 tilstedeværende og 135 hjemmehørende personer. Laddeg(edgek eller Kvænstenene, Svenskestenene, kaldes nogle paa den nordlige strand af Skogerøen ved Bøkfjorden liggende store stene; de er kaldt saa, fordi de i sagnet om Laurekasj (bind II, pag. 365) omhandlede tsjuder, hvis lig fandtes ilanddrevet der, ifølge traditionen skulde have været kvæner fra Sverige. K3elmøen eller K3elmesøen kaldes paa finsk Dalma, gammelt skoltefinsk navn af usikker betydning; den ligger ved Bøkfjorde11s udmun(ling i Varangerfjorden, 20—-3O km. udenfor Pasvikelvens udløb. Kjelmesøen er en skogbar klippeø, den er dækket med mos og græs. Renøen i Bøkfjor(len er ogsaa en l(lippeø, op til omtrent 13O m. høi. Træer er her ikke, kun mos og græs. Skogøm er en liden, med birk l)evokset ø i bunden af Bøk- fjorden øst for Sydvaranger præstegaard. I mundingen af Kjøfjorden ligger Brasholmen, Rævholmen og Kjøøen, og ved mundingen af Bugøfjord Bugøen, alle skogbare og ubeboede. Desuden findes endel mindre holmer og skjær langs kysten. Grundfje1dets lag, gneis, graa gneis, hornblendeskifer o. s. v. er de raadende bergarter i Sydvaranger, men ogsaa større felter af granit forekommer i dette herred. Paa det geologiske kart er afsat som granit en større stræk- ning fra Jarfjordens midt1—e del mod øst og mod vest til Bo1—is Gleb, og videre et større felt fra Neiden kapel og sydover til grændsen, ligesom Bugønesfjeld er afsat som granit. Imidlertid veksler granit og grundfjeldets bergarter ofte i dette store herred. Fra Elvenes til bunden af Jarfjord er der gneisgranit og underordnet en dioritisk bergart.
