POLMAK HERREl). —l43 gjødning over; det har været det hele arbeide. Ved vaarbeitnin- gen bliver det nye græs afgnavet og nedtrampet. Havre saaes enkeltvis til grønfoder. Beiterne er noksaa gode langs elvene og dalsiderne. De gode udslaatter langs vasdragene giver en væsentlig del af høet til vinterfodring; ligesaa samles og benyttes renmosen overalt. Langs Tana er endel saakaldte sommerpladse. hvor man holder til med kreaturerne om sommeren, nærmest svarende til sætrene i landets søndre del. Antal af kreaturer er anført sammen med kreaturer-He i Næsseby. — Kreaturerne er smaa og uanselige dyr, men giver, naar de stelles nogenlunde, god afkastning. Kjørene i herredet er smaa finnekjør. De faa heste, som er, ales i herredet, og er vistnok af fin- landsk race. Faareracen er en blanding af cheviot og den gamle race. Den giver god uld og stor slagtevægt. Gjeter holdes ikke i Polmak. I 19OO var der i Næsseby og Polmak: “ Heste . . . . l l8 Storfæ . . . 619 Faar . . l O83 Svin . . . . ] Rensdyr . . 2l 349 Fjærkræ . . . . . . l43 Der findes megen jord langs Tana, som vilde være skikket til opdyrkning, f. eks. ved Skogstad, Moen, Brandstranden, sletten mellem Fossholm og Skarvatn og rimeligvis flere steder, ligesom ogsaa langs Polmakelv, især paa dens vestre bred. Udenfor Tanas og Polmakelvs bredder er der ikke dyrket land. I Polmak har kun strøget mellem Ruovvegiedde og Port været undtaget for salg. Tanadalen er paa denne strækning trang, og det dyrkbare land er sparsomt ved elvebredderne. Paa den hele 5 mil lange strækning er der kun én opsidder, nemlig ved Levojok. Den flnske elvebred er adskillig tættere bebygget. Paa hele denne stræk- ning kan der neppe skaffes jord til mere end 3 eller 4 bopladse, naar hver skulde tilmaales et nogenlunde tilstrækkeligt jordstykke. Jordsmonnet er tørt og skarpt, tildels stenet. Ovenfor den øverste udmaaling paa Ruovvegiedde og i
