32 FINMARKENS AMT. Efterretningerne om fæstningen i den ældste tid er faa; det har maaske været et blokhus. Den første befæstning laa ikke paa det sted, hvor fæstningen nu ligger. Slottet eller fæstningen laa paa— den østre side af Søndre Vaag, hvor stedet endnu paavises, og det var bestykket med 13 kanoner og 2 stenstøkker. Vagthold og forsvar var paalagt Vardø bys borgere, der ogsaa blev paalagte at vedligeholde fæstningen; almuen var forpligtet at møde frem, naar signalskud gaves; hver mand i amtet maatte betale i vagthold 8 skilling aarlig, og her- med lønnedes 1 vagtmester og 1 bøsseskytter. Finmarkens amt kaldtes tidligere Vardøhus len, og lensher- rerne holdt til her paa fæstningen, forsaavidt de overhovedet boede i lenet, hvad der vistnok i ældre tid var undtagelse. I Kristian IV.s tid havde de forpligtelse til at bo paa Vardøhus Fiskeværet Vardø blev i Finmarkens velmagtstid i det l6de aarhundrede et af de vigtigste steder i amtet: det skal efter Paus have været beboet af omtrent 6O familier, hvoraf 11 kjøbmænd. I slutningen af det l6de og begyndelsen af det 17de aar- hundrede var der livlig færdsel forbi V ardøhus; thi der gaves jevnlig pas dels til fiskeri, dels for at seile nordenom Vardøhus til Malmis (Kola), St. Nicolaus, Kolmogora, Erchanguli (Arkangel) og «hvor vinden vil hannem føie». Fartøierne var i regelen paa 50—6O læster. Vardøhus fiki l599 besøg af Kristian IV, som kom did med en hel eskadre, og beretningerne om denne reise fortæller lidt om Vardø. Fiskeværet og fæstningen gjorde et ubetydeligt in(ltryk. Barberen paa (—(Y,ll(t01’)) antog under indseilingen, at kirken var et rensdyr. Vardø Iiskevær bestod af nogle smaa blokhuse og under- ordiske hytter, miserrima piscatorum tuguria (]de elendigste fisker- hytter), som Sigvard Grubbe kalder dem. Vardøhus var den usleste fæstning, som nogen kunde se. Den var omgiven med en mur af skifersten, der var lagte ovenpaa hinanden uden kalk, og ud- vendig var de dækkede af jord. Paa muren stod fire jernkanoner. Indenfor denne mur var der nogle smaa blokhuse, et her og et der, dette var Vardøhus slot. De reisende klagede over ulidelig stank af den til tørring ophængte fisk og af de paa stranden henslængte fiskehoveder, paa hvilke faar og gjeter gik og gnagede. Præstegaarden var ikke andet end en jordhytte, bygget paa samme maade som værets øvrige huse. Under Kristian IV.s ophold paa Vardøhus besøgte han en bytte og indridsede paa en stok: Anne Z599 Z29 m-aji erat hm in domo Ch7’í-S’tl‘(tRlt8 —I rene ])anWiæ et Norra-gi(P. Disse ord blev
