-I—l6 I—’lNMARKlä2NS AMT. dalsiderne i dens øvre del er græsgroede, i den nedre del er den desuden bevokset med løvkrat og mere eller mindre forkrøblede birketræer. Ved dalens munding ligger en ikke ubetydelig bebygning langs kysten: Hammernes, Berg(1by og Næsseby Vestlig for Bergebyelven, men østlig for elven Alljavæjjokka, ligger nær Mæskelven Al(I(;fleldef. 0ppe i høiderne, saasnart af- faldet slutter, følger Sør;fjeldet (Madde1:arre), en vid, flad høislette; vestlig for denne ligger ])uod1Iarcevila“9, 679 m. Den er belagt med store kubisk— eller helleformede stene. Aldajokkas (M(eskelven.s9 daljøre gaar fra egnen om Mæskfjorden i nordlig retning vest for Duoddarcevilas og Sørfjeldet (Madde- varre). Dalbunden er græsgroet, og i den nedre del er der i bunden og paa dalsiderne løvkrat og birk, som ikke opnaar større dimensioner. Ved Mæskfjord er der endel bebygning. Elven Alljavæjjokka bøier mod vest under navn af Luoftejokka, og denne forener sig med den fra nord kommende Hanajokka. og disse elves dalføre fortsætter i Bugtelvens dalføre i Tanen. Luoftejokkas dalføre er myrlændt med birkekrat. Imellem disse to Bugtelvens bielve, Alljavæjjokka og Hama- jokka, ligger i høiderne fremdeles flade fjeldstrækninger; sydligst Saaledes BaisavadZ)“()l(] (Bai.§avadoaivve); længer nord ligger Hormmsen ((ÈVoa)—v1;e;zj11ne.s-), —l2O m., Kobbehove(let (Nj-uorjoaivve) samt endelig .Knutejjeldm1.S“en ((?uolbmanjmme), 450 n1., vestligere ligger det før omtalte Bra(f)Pld og sydligere Kimlfjeldet (Nierravarre). I bunden af Mæskfjorden udmunder fra vest ingen større elve og vandskjellet over til Tana er ikke langt borte. Fra syd udn1under i Mæskfjorden Vesterelven Landet syd for Varangerfjord sænker sig mod Var- angerfjord. Fjeldet er gjennemskaaret af mange elve og bække med afløb til Varangerfjord fra syd til nord. I høiden er mange, tildels lange vande. Langs Varangerfjord er en. del myrlændte strøg. Fjeldene har sine største høider (ca. 40O m. o. h.) i syd langs grændsen mod Sydvaranger og sænker sig mod nord til Varangerfjord. Der er i regelen brat affald mod havet og derfor faa steder plads for bebyg11ing. Denne ligger mest ved de større vasdrags udløb i Varangerfjord. Fjeldet er omtrent overalt dækket med grus og sten, og dette er som oftest begroet med et tyndt moslag. Fra Mæskfjordens bund gaar et dalføre med tildels myrlændt bund i vestlig retning til grændsen mod Polmak langs Vester- elven (Njidgojokkal.
