— TANEN HEHm-:1). 411 ben, saaledes et stykke hvalben, kjæveben af rovdyr og fugleben. Hulen har meget lav indgang; dens bund er over l8 m. lang, 7 m. bred og ca. 4 m. høi. Tanen hovedkirke blev indviet l7de juli 1892. Den er en langkirke af tømmer med 260 siddepladse. Den var opført 6O0 alen søndenfor den gamle kirketomt. Den gamle kirke, der blev indviet 26de juli l85l, blev nedrevet, saasnart den nye var færdig. Den havde 300 siddepladse. Tanen hovedkirke ligger ved Langnes paa Tanais vestre bred ca. 3 km. fra elvens munding. Tanens ældre kirke, opført ca. l.72O, har staaet længer oppe ligeoverfor hande1sstedet Guldholmen. Skibets bredde har været 5.50 m., længde ]2 m. B erlevaa g kapel i Tanen herred var oprindelig et bedehus eller forsamlingshus, der omdannedes til kapel ved tilbygning af taarn og kor; det blev indviet 9de september l886. Det er en langkirke af tømmer med 22O siddepladse. Assurancesummen er 7 O8O kr. Gamvik annekskirke i Tanen herred blev indviet 15de juli ]895; den er en langkirke af tømmer med 300 siddepladse og blev opført paa den gamle kirketomt. Den ældre kirke blev i l856 flyttet fra Ta-nen, hvor den var den første kirke (bygget i 1720), og stod paa fastlandet ved handelsstedet Guldholmen; den blev i 1858 indviet til kapel (under Lebesby præstegjeld). Ifølge resolution af l6de november ]86l overgik kirken til at være annekskirke under Ta-nen. Omgang var eget præstegjeld i l589 med én kirke (refor- matsen). Det omfattede 1593 værene Omgang og Hoop; senere nævnes ogsaa Langefjord, Gangvig, Løgvig og Kvitnes. 1625—1633 (og maaske længere) var Omgang anneks til Skjøtningberg. Før 165O var det dog atter eget præstegjeld. 1624 anføres værene Omgang, Hoop og Langefjord me(1 l0 bønder, 2 fuldlots— og 3 halvlotsdrenge. 1668 nævnes Omgang, Hoop og Gangvig med 14 nord- mænd Og 9 finner i Tanen. I Løgvig, Kjølnes(?), Berlevaag og Kvitnes («Huidenes»lvar ganske øde, men der havde boet folk i forrige tider. I Schiørt’s tid (1666—1667) skal Makur («Madkurv») og Sylte- vik være lagt til Omgang (i skattemandtallet for 1668 anføres Makur som anneks til Vardø præstegjeld). Ved Sognepræst Lau- rits Casperssøns død blev Omgang l6de mai 1685 henlagt til Skjøtningberg, men Makur til Vardø præstegjeld «indtil landet kom i bedre tilstand».
