TANEN HERRED. 393 Ved Tanafjorden er nu udelukkende birkeskog, der i de yderste sidefjorde er lidet væksterlig; i Vestertanen, Smalfjord og Leirpollen er derimod kraftig gjenvækst. I Tanadalen er væksterlig birkesk0g indtil en afstand af l76 km. fra sjøen, hvor furuen i Karasjok begynder at optræde i blandet bestand. Skogen i Tanen er saaledes nu alene birkeskog, væksterlig i de større lune dalfører Maskjok, Hanada1en, Luftjok og Lang- fjorddalen. — Troldfjordens skog paa Tanafjordens østside kan vistnok gjøre fordring paa at ansees for den nordligste skog i Østfin- marken, og den rivaliserer med skogen i Torskefjorden paa Kval- øen (Hammerfestøen) om æren af at være vort lands og dermed hele klodens nordligste løvskog (ca. 70C 4O‘). Noget af den er nu forkrøb1et til et ubrugbart krat, og der er buske paa Ve alen, som er 2O aar gamle og endnu ældre, saa reproduktionen er sen. I Mehavn er der noget vidjekrat,“ som gjør fordring paa at være verdens nordligste skogkrat, tæt sammenvokset, noget over mandshøit vidjekrat paa 710 2‘ nordlig bredde. Birken optræder i forskjellige for-mer, fra det krybende, knudrede, forkrøblede, lille træ ved havkanten og paa Vidderne til de ranke birketræer med hængende kroner ud over elvene inde i landet. Skoggrændsen gaar i Tanen herreds søndre strøg op til ca. 25O m. o. h.; nær trægrændsen er dog træerne yderst smaa og forkrøblede. Kun en mindre del af skogen er i privat eie, den største del tilhører staten. Indbyggerne har ikke sjelden lang vei til sine skogstykker, i Vestertana f. eks. i 1902 indtil 2 mils kjøring paa veden. I de større skogdale er der vistnok tilstrækkeligt brænde. I de ytre dele formindskes skogen ved hugsten; fredning paa- bydes. Den bedste skog er i Tanadalens søndre del. Forholdsvis gode strøg er Rappel1;dalen, om Bjørn-vøtn og Simlevøtn (syd for Smalfjorden), om Harr-min og Harrel“(—en og sær- lig Hanadalen, hvor skogen er ret vakker. I bunden af .]uleludalen og dens sidedal, “S‘tygdalen (Basavðöe), er skog af ret anselige dimensioner; her og ved grændsen an- gives skogen at være tæt. Vest for Tanafjorden er skogen bedst i Langfjorddalen og dens sidedal Nikolasdalen. Træerne er dog her lavstammede. Skogen har havt større udbredelse end nu, saaledes som de mange store trærødder, som findes i nu træløse egne-, viser. Fin- nen har ved uforstandig hugst ødelagt skogen.
