39O FINMARKEN3 AMT. birkeskog bevokset jordstykke, ca. l km.2 stort. Jorden er bedre ler— og muldblandet sandjord. Fra Øvre Bonakas i nord til nedre ende af Norskholmen i syd, samt begrændset af elven og aasen mod øst og vest ligger en jordstrækning, omtrent l0 km.2 stor; der ligger nogle faa mindre udmaalinger, der ikke tilhører staten. Jordsmonnet er tildels temmelig skarpt, bevokset med løvskog, mest mindre birkeskog. Ligeoverfor Norskholmen ligger en strækning af ca. 4 km., med en dybde fra elven til aasen samt langs Galbejok, en liden bie1v, der falder i Tana omtrent midt for Norskholmen, af gjen- nemsnitlig ca. 4.5 km. Det er mest skarpere sandjord, noget bedre nede ved aasfoden samt tildels langs Galbejok; der er løvskog. Ovenfor Norskholmen ligger det saakaldte Favllemokke, en jordstrækning, ca. 2 km. langsefter elven og ca. 2 km. bred. Fra Favllemokke til Maskjok er ca. 8 km. langs Tana, og den dyrkbare jord her har en bredde af ca. 500 m.; her er skarp sandjord. I MaSkjoks dalføre, der strækker sig fra Tanadaleni vestlig retning, har den dyrkbare del en længde af ca. 1l km. langs Maskjok med en bredde af ca. 2 km. Jorden er maaske tildels noget bedre end langs Tana, især i den indre del af dalen. Her er overalt større og mindre løvskog. Fra Maskjok til Seida er ca. 8 km. langs elven, og det dyrkbare areal af ca. 4O0 m.S bredde. Jorden er meget skarp, slettere end nedenfor, nærmest tørre sandmoer, dog bevoksede med mindre birkeskog. Paa TanaS vestside skulde ligge ca. 62 km.2 dyrkbart land. Heraf er noget udmaalt og solgt til opsiddere, men dette er lidet, antagelig ca. O.5 km.2 Paa Tanas øst-s“i(le, fra Leiæpollnes til Seida, ligger Staten til- hørende jord, ca. 38 km. langs Tana. Den begrændses mod øst af fjeld og aaser, men elven gaar nærmere høidedraget, og det dyrkbare, flade terræn er af mindre udstrækning end paa vest- siden. Men her er enkelte steder bedre jord, tildels udmærket jord. Meget af denne er optaget, men der er endnu uoptagne stykker med fortrinligt jordsmon. Bedst er jorden paa strøget mellem Rødbergets øvre ende og Nedre Fingervatn. Her er paa sine steder muldlag paa 40 a 5O cm. med underlag af ler. Ve- getationen er frodig. En vanskelighed ved denne elvebred er det, at elven paa flere strækninger borttager jord, og da under- grunden hovedsagelig er ler, bliver der tildels fare for ud- glidninger. For endel aar siden var der udrasning nær Øvre Fingervatn.
