386 FlNMARKENS Amt Langs Tanajjordens og Vestertanas vestkyst er kun lidet dyrk- bart jordsmon; dyrket er kun smaaflekker om bopladsene. Ved Vestertanas bund er adskillig jord, der egner sig til eng- dyrkning. I Tarmjjorden er der kun dyrkbar jord om gaarden lIarmeng; ellers gaar fjeldet ned til stranden. Langs Smaljjorden er dyrkbare bakker ved fjordens bund. Her er spredt bebygning. I Tanen avles ikke korn for nyttens skyld. Derimod har man i Leirpollen forsøgt at saa havre og byg. Det skal have hændt, at man fik moden havre og engang ogsaa modent byg. Poteter avles paa mange steder. De vil helst have tør, dyb madjord og vokser bedst paa mark, som er beskyttet mod norden- vinden og sjøluften ved skog eller fjeld. De giver ogsaa under- tiden mange fold. l skjæppe i Maskjok gav 3 tønder igjen, og i Leirpollen har ly tønde givet 16 igjen. Poteterne mislykkes imid- lertid ofte, fordi frosten indfinder sig for tidlig; især er dette tilfældet ved bostederne langs elvene. Ved kysten er man noget mindre udsat for frost. Udsæden i 1900 var I hl. havre, 2l hl. poteter, 2 hl. havre til grønfoder, hvorhos kjøkkenhavevækster dyrkedes paa I ar ager, og 4 ar benyttedes til have. I l90O var der 3 slaamaskiner, l firhjulet og tospændt ar- beidsvogn og 39 tohjulede arbeidskjærrer. Arealet er saaledes udnyttet: Ager .......... 0.0 km.2 Eng . . J 5.4 » Ager og eng ....... .... 5 .4 km.9 Skog ........... . . . 150.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr . .... 2038.6 »
—— —
Tilsammen 2194.0 km.? Engene i Tanen kan enkelte aar begynde at grønnes fra midten af mai, i andre aar i sidste halvdel af juni. Indhøst- ningstiden er derfor meget forskjellig. Almindelig sidste halvdel af august og ud i september. Slaatarbeidet har i de bedste aar begyndt omkring 20de juli, men oftest begynder slaatten 8de— lOde august Kreaturhold samt fjærkræ i Tanen herred var: 1890. 19oo. Heste . . . 54 9l Storfæ . . . l 288 l 085
