‘rANEN Hr-:Hm-:1). W 38l 6 til 7 km. vest for Vesterbugten i Vestertana ligger: -]iertasvatn (Jierta-s7ja‘m“re), 303 m. o. h. og 4 km. langt. Halvøen mellem Vestertana og Langfjorden er ikke meget rig paa vande; en del smaavande ligger ““alle i et helte langs Vestertana, ca. 3 km. fra kysten. I halvøens indre er de største Bokselvvøtn. Nordkynhalvøen har mange vande, især i den vestre del.“ Nor-dfor Hopsfjordens bund ligger i en krands: Hestevatn, 210 m. o. h., Akrevatn, 213 m. o. h., og .]ohansvatn med et utal af smaavande rundt om. 0mgivelserne er flade. Alle disse 3 vande har afløb gjennem Iversfjordelven til Iversfjord. Køijjordvatn, 27 m. o. h., l km. sydvest for Keifjordens bund, er 3.4 km. langt. I vandet ligger endel l1olmer. Det har afløb igjennem Risfjordelven til Risfjord. Paa østsiden stiger fje1dsiden temmelig brat henimod 3OO m. Vandet er rigt paa ørret og røyr; men der fiskes saagodtsom ikke i vandet Omtrent midt paa Nordkynhalvøen ligger: Langvatn, ca. 5 km. 1angt, 166 m. o. h.; det har afløbi sydenden til Sandfjordelven. Der er enkelte holmer i vandet. l til 2 km. vest for Langvatn ligger: Hysevatn, l59 m. o. h., der dannes af Futelven. Storvat):, 37 m. o. h., har steile omgive1ser, især paa vest- siden. Der er afløb til Vesterbotn af Skittenfjord. Det er rigt paa fisk, især paa en-et. I Tana er laks, sjøørret, ørret, røyr, sik, harr, lake, gjedde, abbor og gorkime. Tana er rig paa laks, og fisket i denne elv er før omtalt (bind I, pag. 635). “ I Leirpollelven, der længere op (ca. l km.) kaldes Julelven, gaar der nu ikke synderlig laks op. Saavel den gydende laks som yngelen er opfisket, laksen ved goldem og lyster og yngelen ved smaamaskede garn og ved snare, som her er meget i brug. — I Maske:jokka eller Rappelven, bielv til Tana, skal der i en- kelte aar gaa op ikke lidet laks. Tanafolk driver imidlertid ikke fiske i denne elv; for beboerne, der bor nær elven, er let og bekvem adgang til at flske i selve Tana, hvor der næsten hvert aar paa dette sted er godt og endog rigt fiske. 0ppe i Maske- jokka, ca. 20—30 km., drives et ikke ubetydeligt flske om høsten af polmakkere, der kommer derhen over fjeldet De har heroppe gammer og baade Her foregaar fiske med smaabændte garn og med lyster. Langjffordelven, der gaar gjennem ubeboede trakter, er lidet kjendt; der skal gaa ikke lidet laks op.
