372 I—1NMARK[—:NS Amt Langs elvens vestside ligger en hel del bebygning, der er tættest fra Tanen kirke og sydover, ca. 6 km. Senere er bebyg- ningen mere spredt. Dalsiderne stiger som regel temmelig steilt. Paa østsiden er dalsiden en sammenhængende fjeldskraaning med gjennem- snitlig høide vel 3OO m. Paa Vestsiden er fjeldet lavere og mindre sammenhængende. Paa fjeldsiden paa elvens østside fra mundingen til Harr- holmen vokser mos og græs samt lidt kratskog her og der. Syd- ligere bliver skogen væksterligere. I den sydlige del gaar løv- skogen op til en høide af l5O m. Fjeldsiden paa elvens vestside fra Grø)meso(lden til vest for Bonakas er omtrent nøgen. I de lavere strøg er der mos og græs; længere op er dalsiden nøgen eller uret. “ Syd for Bonakas er der paa fjeldskraaningerne løvskog, der omkring Rappelven og søndenfor gaar op til vel 2OO m.s høide. Græsvæksten bliver ogsaa rigere, eftersom man fjerner sig fra fjorden, og birkeskogen bliver kraftigere længere syd. Foruden birk vokser or, rogn, asp og heg. Tanadalen er et vakkert dalføre. Landet paa østsiden af Tanafjorden og Tana- er den vestre del af Varangerhalvøen. Denne strækning er et fjeldland med flere i forskjellige ret- ninger gaaende længere dale med talrige sidedale. Selve fjeldene er forholdsvis flade i høiderne, svagt afrun- dede eller bølgeformede. Mod kysterne er landet næsten over- alt steilt. Intetsteds er der særlig udprægede toppe eller tinder. I høiden bestaar Overfladen som regel af skarpkantede stene. Især er den nordlige del, fra LeiWpollen og østover, stenet. Det hele er en graa, trist stenørken med lidt mellemliggende grus. De løse stene synes mange steder at have betydelig mægtighed. Langs fjeldenes fod er ofte større urer. Naar sneen smelter, gaar vandet gjennem stenlaget og forsvinder, for længer nede i dalene at komme frem i dagen. Fjeldene har intetsteds større høiden Stangenestind stiger til 724 meter. Ellers er høiden 4—6OO m. eller lavere. Bebygningen ligger ved bredderne af T(ma, i enkelte dal- strøg og paa nogle steder af kysten Græsvæksten er sparsom, især i den nordre del af denne strækning. Der vokser mos og lidt græs. Fjernere fra Ishavet er i de inderste dale græsvæksten mangesteds endog frodig, og løvskog dækker dalsiderne. Fjeldene i denne del af herredet skal omtales fra nord til syd. Raggohalvøeu kaldes halvøen mellem Tanafjord i vest og Kongsfjord i øst.
