237O lC’INMARKENS AMT. jokka og mellem Tana og Renokselven. Sider-ne er næsten ube- stigelige. ‘ Mellem Tana og Rappelven (Maskejokka) strækker sig til Pol- mak grændse og videre en fjeldstrækning Rappelqfleld (Maske- var-re), med bratte skraaninger til alle sider. — Fjeldet er i høiden fladt med store vidder; den største høide. ca. 300 m., ligger i syd ved grændsen af Polmak. Omkring Polmak-grændsen er der smaavande mellem rækker af smaahauge af grus og sand. Vest for Rappelven henimod Sommervatn er lavere, tildels skogklædte aaser, 200—-28O m. høie. Vest for det Store Som-m-ervatn (Gæssejavrre) over til Bjørnhul- min er landet forrevent med mange smaatoppe, i høiden over- saaet med løse stene. Strækningen syd for Sommervaselven indtil Lebesby grændse i vest og Polmak i syd er øde og ensformet med enkelte bølgeformede for-høininger. Her er ingen skog og lidet vege- tation. Enkelte elve har fordybet sine leier til gjel; det største er I)unkratelvens (U(g“aladnajokka). Dette gjels længde er ca. 11 km.. og dybden tiltager mod elvens udløb i Rappelvvøtns da1sænk- ning. Skraaningerne er steile, mangesteds næsten lodrette, for det meste med fjeld paa begge sider. Sommervaselren-, der falder i Dunkratelven, har fordybet sit leie paa lignende vis. Skraaningerne bestaar i det øvre løb her af ler, aur og sand. I den søndre del a-f denne strækning er skraaningerne sva- gere. Løse stene ligger nogle steder i mængde; paa somme ste- der ligger isolerede, vældige stenblokke, der paa afstand ofte fortoner sig eie11dommelig; ellers er der intet, uden enkelte vande og smaa blinkende pytter, som a-fbryder den øde ensfor- mighed. Kun sjelden sees det faste fjeld i dagen; oftest er over- fladen dækket med lyng og mos; i den lavtliggende del af dalene er der løvkrat og kjærringris. Paa den flade høislette er der flere steder jordlag af ikke ubetydelig mægtighed. Dale mellem Vestertana og Tana er: . Tarmfjorden fortsætter sydover i Tarmjîjordelvens dal. Vinterveien fra Vestertana til Bonakas ved Tana ligger gjen- nem dalens øvre strøg. I dalen er der løvskog og græs. R1moksel1)ens (GolgoZ1jokkas) dalføre begynder med Renok.s“vatn, gaar sydøstlig, saa mod øst og nord, til det forener sig med Tana(lalen overfor Næ-skhol“me):. I den øvre del er dalen trang som en kløft, senere er den aaben og bred, flad og myrlændt.
