3lil-l FlNMAHKENS AMT. Per-letind (Berlogaissa), 635 m., er svagt afrundet øverst og har steile skraaninger. e Flattind (Duolbasgaissa), 668 m., er øverst flad og har stup- brat fald mod øst og syd. Fra Flattind mod nordøst ligger efter hverandre langs med kysten 7 fjeldklumper, som fra Tana- fjorden fortoner sig eiendommelig. Alle disse fjeldklumper er oventil flade med steil skraaning paa henimod 2OO m. mod sydøst Under den sydøstlige skræut er en afsats med endel smaavande. Herfra sænker landet sig i to afsatser ned mod Vestertana. — Nova (2Vurkke) paa Langfjordens sydside er 5l8 m. høi. Fra Langfjorden fortoner den sig som en mægtig kegle med afrundet top. Fra toppen er vid udsigt over fjorden og landet nordover. Paa halvøen mellem Langfjorden og Vestertana er mange dale. Den vestligste, Bokselvdalen, har sine sidedale paa begge sider af I—I1mdetind og gaar mod nord ca. l2 km. med steilt fald; ved udløbet ligger 3 gaarde Bok.sy“ok. Dalen østom Nora (Nurkke) har tildels utilgjængelige sider-, især øst for Nurkke, Som stiger ret op fra dalen. Kistedal(—n (Gistovagy(î), en ca. 10 km. lang, kroget dal, mun- der ud i Langfjorden, skraa overfor Lille Langfjord paa fjordens nordside, den har steile sider. Dalbunden er græsgroet. En mærkelig trang sidedal gaar fra denne dal op syd for Perletind (Berlogaissa’) og ender i flere afdale pludselig op i det flade pla- teau sydvest for Perletind. Indre Liver(Ialen gaar fra Langfjorden sydøstover paa Perle- tinds nordside. Dalbunden stiger først svagt, senere raskt; dal- siderne er høie og utilgjængelige. Digermuldalen fra Langfjord mødes med Kral(lalen (Bottovaggct) fra Tanafjorden; det er korte, men dybe forsænkninger i fjeldet. Digermuldalen er fuld af ur og sten. I Rottovagge er endel græs. Den ser grøn ud fra Tanafjorden og stikker derved af mod de graa omgivelser. I fjeldsiden mod Tanafjorden ligger en række gjel og dale. Enkelte, kun l km. lange, fortsætter som smaa botner. Størst er Rreivikel1:ens dal ved gaarden Breivik. Bugterne ved Vestertanas bund fortsætter sydover i flere forsænkninger og dale, saaledes: (:iloeZvens dalføre gaar mod nordøst og munder ud i Vester- bugten. Ca. 3 km. fra Vesterbugten ligger Lavt(1vøtn. Dalen er tildels græsgroet, og der er endel smaabirk. “ Bielvens (Suorö(?ejokk(:“9) dal er vel lo km. lang og munder ud i østre bugt af Vestertana, hvor der ligger 3 gaarde Der er græs og omkring mundingen endel birkeskog.
