LEBESBY HERRED. 35I Gode slaattem y rer haves i Oldervikdalen, ved Shjøtningberg og Garte. Myrerne i B(ekkarjjord udnyttes ogsaa delvis som s1aattemyrer. W Torv skjæres i herredets ytre dele til husbehov. God torv til brændsel findes i Bækkarj)ordmyrerne og fleresteds i Lebesby herred. Der er noget torvmyr paa halvøerne omkring Kjøllefjord, og de kan en tid yde et væsentligt bidrag til folkets brændsel; i Mølle- jjor(l-s-vær ogi Skjøfningberg bruges meget stenkul. Desuden er noget torvmyr paa Laksefjordens vestside, ved Govik, Tømmervik og V(“ines, men i det hele lidet. Ogsaa forøvrigt i herredet findes lidet torvmyr. Til brændsel bruges mest ved. I den indre del af fjorden er der tilstrækkelig skog. Der er adskillige gode multemyrer i den indre del af herredet. Maarø er en aarvis multeholme. I et godt aar kan der i herredet samles 3O tønder multer, men i daarlige aar kun nogle faa. I somme aar er der næsten ikke multer. Sennegræs vokser ofte paa myrerne. Hovednæringsveien er fiskeri, og dette foregaar aaret rundt og deles i vinter-, vaar,— sommer— og høstfiske. Alle fastboende deltager i flskerierne, og for dem spiller især sommerfisket en stor rolle. Fiskeri er hovednæringsvei. Samlet udbytte af fiskerierne i Lebesby herred: 1s99. 1900. 1901. 1902. 1903. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Torskefiske . . 1l2 15O 106 580 141 747 221 O00 9l 105 Fedsildfiske . . — — — 2O OO0 21 0OO Smaa-sildfiske . l 280 l 440 11 00O — 60 000 Laks— og sje- ørretfiske . . 520 960 2 O00 1 800 246 Sommerfiske . 53 865 — — —— 93 930 Tilsammen . . 167815 108980 154747 2428O0 26628l Fremmede fiskere sydfra kommer mest til Kjøllefjo1—d og Skjøtningberg, 20—6O baade til vaar— og Vinterfisket til Kjelle- fjord og indtil 50 baade til Skjøtningberg. Næsten til enhver tid er der godt hjemmefiske langs hele kysten. Haakjærringfisket er nu ubetydeligt mod før paa grund af prisfald paa tran, men der er meget haakjærring.
