330 I—’1NMARKENS AMT. ialt bevokset med noget god furuskog og meget glissen birkeskog. Og at der er et saa stort areal bevokset med skog af forskjellig bestand. naar alt land medtages, som overhovedet bærer skog, er høist sandsynlig, idet det areal, hvor skog overhovedet forekom- mer i Karasjok, efter professor Fr“iis’s kart udgjør ca. l 140 km.2, hvoraf der er furu over 23O km.9 Imidlertid maa disse tal reduceres, hvis man ikke vil udstrække begrebet skogarealer til altfor glissen skog En skjønsmæssig reduktion af forstassisten- ten i Alten førte som angivet til 25O km.2 for al skog i Karas- jok. Furuskogen reduceret til almindelig bestand vil maaske komme til at udgjøre 80 km.2 og birken 17O km.2 Længden af dalene med skog udgjør, som nævnt, 121 km. langs Karasjokka og ]3l km. langs Anarjokka, tilsammen 252 km. og sættes bred- den til 1 km. gjennemsnitlig, faaes ca. 25O km.2 Arealet af furuskogen i Karasjok er af forstvæsenet anslaaet til 96 km.2; i «Jordbunden i Norge» til 90 km.2 Arealet af birke- skog er anslaaet til 28O km.? De strækninger, hvor glissen furuskog forekommer, er, som nævnt, store, og skulde de tages med, vilde arealet blive meget større Karasjok leverer salgslast og endel sma-atømmer. Der kjøbes ikke bygningstømmer, og Salg af brændeved er betydeligt Middelprisen i l9OO pr. favn birkeved var 4.5O kr., for furu ti kr. Middelprisen i 19OO pr. tylvt bygningstømmer var 24 kr., dimensionerne var lO alen 6 toms top. Der flødes om vaaren paa Tana. Der holdes auktion over træerne paa roden; træerne kjøres sammen og flødes dels paa flaader, dels tilhugget til Salg ved kysten. Der bygges elvebaade til eget brug og til salg. Tylvter tømmer og smaalast sluppet i vasdragene: 1s96. 1897. 1s9s. 1899. l900. Anarjokka-Gorsjokka 72 107 7 7 ] O0 181 Karasj0kka-JeSjokka 159 50 62 l39 88 ɔ Smaalast som stokkeved er flødet i vasdraget og smaalasten udgjør gjennemsnitlig 1Zs. Det større tømmer har 3—9 m.s længde og 6 toms top, smaalasten har 2 toms top. Myr. I Karasjok herred er der store myrstrækninger; mange steder er de vanskelig farbare, hvis der ikke har været meget lang tørke. Har det regnet i nogle dage, er ofte store stræk- ninger af dem ufarbare.
