C KARASJOK HERRED. 325 .YæygeIýargga, ca. 3 mil ovenfor sammenløbet, har meget god, stærkt muldblandet ler— og sandjor(l, bevokset med frodig løvskog samt græs. Her er den bedste af de dyrkbare stræk- ninger ved Anarjokka. Ved .I.§kura.sjjokka, ca. 4 mil ovenfor sammenløbet, ligger et lidet, uoptaget j0rdstykke. Ved bielveu Gorsjokka er endel dyrkbar jord. Saaledes lig- ger ca.l5 km. opad denne elv tre smaa holmer-. De er dog saa lave, at elven i flomtiden gaar over dem. Ved Gorsjokkas udløb i Anarjokka og opover langs sidst- nævnte elv ligger et jordstykke, kaldet Skai(ldegamjargga, der er dels god, dels skarp sandjord. Arsuorgge)gjargga, ca. 7 skydsmil fra Anarjokkas udløb i Karasjokka, har god muld— og lerblandet sandjord. Ligeoverfor og ovenfor pladsen Angeli, der ligger paa fin- landsk side af elven, ligger Galganjargga med god, muldrig sand- og lerjord og frodig løvskog. Hirsnjargga ligger noget længere op, med god jord. Ca. 4 km. ovenfor Angeli ligger Raj’tusnjargga, der har god jord. l km. længere op ligger Loddenjargga, med tildels god jord. Tilsammen ligger paa norsk side af Anarjokka, fra dennes udløb til Angeli, der ligger 8 skydsmil ovenfor, ca. 2.20 km.’ dyrkbar statsjord. I Karasjok herred har tidligere Salg af statsjord været for- budt; de strækninger-, som har været brugte af beboerne dels som slaattemark, dels som bosteder, er dog tilhjemlet brugerne, dels som eiendom, dels som forpagtning paa visse aar. En væsentlig del af befolkningen i Karasjok er fjeldfinner; i 19OO var der l91 fjeldfinner, og rensdyrenes antal var 15 6l5. Fra Oktober til begyndelsen af juni flytter finner med sine ren om fra sted til sted, der hvor sneen gjør det lettest for renen at naa ned til mosen eller finde mose. Naar strøget er afbeitet, flyttes til et andet nærliggende strøg, hvor man for- bliver, saalænge beitet varer. Om sommeren reiser alle norske finner med sine ren ned til fjordene. Paa denne tid er der dog fremdeles ren, thi nu sværmer hundreder af ren, tilhørende finner i Rusland, omkring. Det har længe været frit for ulv, og da lader russefinnen sine ren streife omkring uden at bryde sig om grændsen; de norske finner maa passe paa paa grund af den russiske lov, som paa- byder lensmændene at konfiskere hver l0de ren, som paatræffes paa russisk territorium. Om finnerne og deres renavl henvises til, hvad derom er berettet i andet bind af denne beskrivelse
