308 FINMARKENS Amt I Bør.s-elv i Kistrand præstegjeld skal der opføres en kapel- kirke. Kirken, som skal have 150 siddep1adse, er beregnet til at skulle koste 8 à 9000 kr. Ven Westen foreslog i 1717 «kirke opsat i Kistranden, ikke som hidtil var foreslaget, paa Reinøen eller Langøen. Finnerne havde selv i gamle dage sat op et messehus, som dog ikke siden blev brugt». Efter Erlandsen eksisterede kapellet i 1720. SChnitler omtaler i 1744 Kistrand flnnekapel, som da laa under Kjelviken præstegjeld Til dette præstegjeld hørte da foruden Kjelviken hovedkirke Maasø annekskirke og Kistrand finnekapel, og saa til- føier S(Phnitler, at den forrige Sværholt annekskirke er af mangel paa tilhørere flyttet til Laksefjorden. Kirken i Kistrand var tid- ligere en tømret korskirke med et lidet taarn. Den synes at være betragtet som sognekirke efter 1763, da den blev repareret og udvidet med 2 fløie. I 1792 blev den hovedkirke, da befolk- ningen aftog i Kjelvik og tiltog i Kistrand. I 1803 blev opført kirke i Kistrand, og den nuværende af l856 har afløst denne. Ovenpaa kirkens altertavle var fæstet 3 gamle billeder af ek, i senere tid oversmurte med oljemaling. De to fremstillede St. 0lav, det tredje en biskop. Kistrand og Kjelvik sogne udgjorde indtil 1813 et præste- gjeld, men forenedes senere med Koutokeino og Karasjok. Kistrand præstegjeld med sine 4 sogn, Kistrand, Kjelvik, Karasjok og Koutokeino, udgjorde da ialt mellem 2lO00 og 22 OOO km.2 De 4 sogn vedblev at være forenet helt indtil det ved kgl. res. af 3Ote januar 1851 blev bestemt, at Koutokeino annekssogn skulde skilles fra Kistrand præstegjeld og udgjøre et eget sognekald. Det var paa den tid, at den 1æstadianske be- vægelse havde grebet om sig i Koutokeino og førte til de tid- ligere omtalte udskeielser, mord og henrettelser. Kistrand, Kjelvik og Karasjok vedblev fremdeles at udgjøre et præstegjeld indtil 1861. Ved kgl. res. af 4de december 1856 var imidlertid Maasø præstegjeld oprettet, og det blev da senere ved kgl. res. af l8de marts 1861 bestemt, at Kjelvik anneks skulde henIægges til Maasø præstegjeld. Karasjok vedblev at høre til Kistrand, og embedet betjentes saaledes, at præsten fra kirkeaarets begyndelse til og med paasken boede i Karasjok, hvor der var opført et vaaningshus, og resten af aaret boede han i Kistrand, dog saaledes, at han opholdt sig i de sidste 4 uger ved Lakselv kapelkirke. Endelig blev ved kgl. res. af 8de oktober 1872 Karasjok sogn skilt fra Kistrand præstegjeld, saaledes at det kom til at udgjøre et eget sognekald fra 1ste mai 1873. I Kistrand er adskillige læstadianere. Hver søndag, naar der ikke er gudstjeneste, holdes forsamling og prædikes af stedets
